Stem på Torben som årets ildsjæl

Profilbillede
dato

Torben er indbegrebet af en ildsjæl. Dåbsattesten har passeret de 75 år, alligevel er Torben i gang fra morgen til aften - hver dag!

Du finder ikke mange i lokalsamfundet, der ikke ved, hvem Torben er. Torben driver Stald Sakstrup, hvor han var med til at starte Bjergby Rideklub i 2001. Klubben eksisterer stadig som en sund og aktiv forening, blandt andet takket været Torbens indsats, hjælp og mange påfund. Han er altid klar til at dele ud af alle sine erfaringer, til stor nytte for os med knap så meget viden, ligesom vi altid kan få en hjælpende hånd til et praktisk gøremål, hvis vi er i bekneb. Med et trylleslag, får han for eksempel fremtryllet et nyt dommertårn til rideklubben, med hjælp fra \"De Grå Mænd\", som han også samarbejder med.



Torben roder altid med en idé eller to og ser altid nye og spændende muligheder. Det er ikke kun indenfor hesteverdenen han er enormt aktiv, han er også aktiv i Landsbyrådet for Bjergby og Mygdal sogne, råddet var han selv var med til at stable på benene midt i 00'erne og sidder i dag som formand. Landsbyrådet arbejder for gode rammer for lokalsamfundets liv og vækst.
Konklusionen er, Torben har skabt og skaber fortsat så meget, til glæde for så mange, at vi helt klart mener, at han er titlen som årets lokale ildsjæl værdig.

Torben Christensen skal være Årets Lokale Ildsjæl - stem HER  

Kilde: støtdelokale.nu

Seneste på facebook