Start din karriere i forsvaret med en praktisk uddannelse inden for lager og logistik

dato

Kunne du tænke dig en anderledes uddannelse med masser af muligheder? Så er Forsvaret måske noget for dig!

Om uddannelsen og os

Uddannelsen varer 2½ år efter gennemført og bestået grundforløb. Den foregår primært i virksomheden og indeholder seks skoleophold på en erhvervsskole.

Du starter i praktik på vores depot, hvor du i løbet af ca. fire måneder lærer de grundlæggende kompetencer inden for lager og logistik. Forsvaret og uddannelsen giver dig mange forskellige opgaver og brede rammer, hvor du kan udfolde dine talent­er og få en spændende og afvekslende hverdag.

På depotet er vi en blanding af civile og militære medarbejdere. Vi har en uformel tone, men samtidig vægter vi faglighed højt og leverer stabil og professionel service til vores kunder.

Om dig

Vi ønsker, at du har afsluttet folkeskolens 9./10. klasse og har bestået grundforløbet inden for lager og logistik.

Ansvarlighed og kvalitet er centrale værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du arbejder målrettet på at tage ansvar og aktivt bidrager til de opgaver, du møder. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse og er en engageret, initiativrig person, der trives i samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af en moderne og udviklingsorienteret virksomhed.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.945,18 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 23.838,95 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Vil du vide mere:
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Patricia Mcnally på telefon 5168 0141.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov

Tiltrædelse: 01.02.2026.

Sådan søger du:
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2026

Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Forsvarets Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Forsvarets Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Forsvarets Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer, som er fordelt på satellit depoter rundt i landet herunder Korsør, Brødeskov, Kalbyris og Karup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Kantine og Rengøring Hjørring, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/82ca593e-2f83-4c3d-ba5c-811dddd34748

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet