Syng dagen ind sammen med andre morgenfriske folk til tonerne af de skønneste julesange på biblioteket i Hjørring.
Hvorfor ikke starte din fredag i ekstra godt humør ved at synge julesange i godt selskab med andre fra byen, der også er taget på Hjørring Bibliotek fra morgenstunden af?
Hvis du har lyst, så er det fredag den 3. december mellem klokken 9.00 til 9.30, der er julemorgensang.
Her vil du møde andre, som også er klar på at starte dagen med sang – og med hjælp fra Ernest Pedersen og Lone Due Bak vil I fylde biblioteket med julesang.
Julehumøret skal nok nå toppen, før I er færdige med dagens julesange. Man kan næsten ikke undgå at komme i julestemning med julesange og et bibliotek, som er pyntet op til jul.
Det er gratis at være med. Men du skal bestille billet for at sikre dig en plads, og det gør du via bibliotekets hjemmeside på www.hjbib.dk.
Tag selv af sted, eller tag en ven under armen, og start dagen med en god omgang morgensang, før I igen bevæger jer ud i vintermorgenen.