BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du speciallæge og vægter høj faglig standard inden for radiologi? Vil du være med til at udvikle Billeddiagnostikken i Hjørring, så hold dig ikke tilbage, men send os din ansøgning allerede i dag
Du bliver en del af vores fagligt kompetente lægegruppe, der består af både overlæger, afdelings-/intro- og hoveduddannelseslæger. Vi arbejder målrettet med nedbringelse af ventetider, patientsikkerhed og kvalitetssikring, fokus på opfyldelse af afsnittets kerneydelse samt udvikling og uddannelse af alle personalegrupper.
Vores afsnit er kendetegnet ved høj faglighed blandt alle faggrupper og et godt tværfagligt samarbejde internt såvel som ekstern. Der er et fladt hierarki og et godt arbejdsmiljø med plads til godt humør i hverdagen.
Vi forestiller os at du
- har en bred uddannelse i diagnostisk radiologi således, at du, sammen med afsnittets øvrige læger, deltager i afsnittets brede radiologiske funktion og sikrer dennes videre udvikling og kvalitet
- har erfaring indenfor rutine CT og Ultralydsdiagnostik, gerne interventions- UL og ultralydskontrast. Der forventes tillige rutine i konventionel røntgenundersøgelser
- trives i en travl og omskiftelig hverdag
- kan se dig selv i et afsnit, hvor vi arbejder hen imod at blive subspecialiserede i dagtid og generalister i vagten. Vi forventer at subspecialiseringen kommer til at dække over gastro, thorax, neuro/pæd, onkologi/cardiologi, orto og urologi
- arbejder patientorienteret, så patienterne oplever et effektivt patientforløb
- deltager i vagtfunktion
- kan varetage supervisions- og sparringsopgaver for bl.a. yngre læger
- engagerer dig i det faglige miljø og afsnittets udvikling
- er positiv og hjælper dine kolleger, når der er pres på
Vi kan tilbyde dig
- mange forskellige faglige arbejdsområder og du får rig mulighed for at dyrke dine interesser inden for de forskellige modaliteter
- fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til arbejdspladsen og dine ønsker
- et godt arbejdsklima
- gode kolleger
Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afsnit har en samlet årsaktivitet på ca. 100.000 undersøgelser.
Afsnittet er fuldt digitaliseret med regionsdækkende RIS/PACS system. Vi disponerer over 2 MR skannere, 3 CT skannere, 3 ultralydsskannere. Endvidere udfører vi konventionel røntgen. CT området er i hastig udvikling, udover almindelige CT-undersøgelser udfører vi CT-KAG samt en del Dual Energy undersøgelser. På UL området udfører vi almindelige UL undersøgelser samt interventions- og pædiatriske undersøgelser. På MR området varetager vi aktuelt primært muskuloskeletale og neuroradiologiske problemstillinger. Vi har særlig ekspertise i MR-artrografier.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte Chef for diagnostisk afdeling Tina Futtrup på mail tif@rn.dk eller tlf: +45 51 62 13 30 for rekvirering af stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge/afdelingslæge samt yderligere spørgsmål.
Det praktiske
Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Bedømmelsen af ansøgers faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”.
Ansøgningen skal vedlægges CV og autorisationsbevis for speciallægeanerkendelse, og skal være os i hænde senest den 10. september. 2024
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du kan læse mere på:
http://www.rhnordjylland.rn.dk/
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098912