Specialisten: Find din El-cykel hos os

Profilbillede
dato

I Hjørring finder du en unik butik, som har specialiseret sig i at hjælpe dig med at komme rundt i trafikken - mens du samtidig får trænet benene. Specialisten Cykler i Hjørring er nemlig eksperter i alt udstyr til din bedste tohjulet ven.

I Hjørring finder du en unik butik, som har specialiseret sig i at hjælpe dig med at komme rundt i trafikken - mens du samtidig får trænet benene. Specialisten Cykler i Hjørring er nemlig eksperter i alt udstyr til din bedste tohjulet ven.

Den  lokale cykelbutik er i dag drevet af Jonas Stokbro Thomsen, som er yderst velkendt med faget. Inden sin ansættelse i butikken for 12 år siden - og overtagelsen fra sin svigerfar - hjalp Jonas sin svigerfar i butikken med at samle cykler og lign., når der var behov for det. I dag har Jonas Stokbro Thomsen derfor langt over 12 års erfaring med salget af cykler - en erfaring, som han ikke kun har fået gennem sit arbejde med cykler:

“Jeg bruger meget af min fritid på selv at cykle. Blandt andet på MTB i skoven, men også ofte sammen med mine børn,” siger Jonas Stokbro Thomsen. 

Han uddyber yderligere, at det da ikke er unormalt at tage børnene med på en længere cykeltur. Derfor sælger butikken også cykler til borgere i alle aldre. Her er det især de mindre borgere, som gør et stort indtryk på Jonas og hans medarbejdere. 

“Der er ikke noget større end at se glæden lyse ud af et barn når de får lov til at vælge den cykel de ønsker sig allermest.” fortæller Jonas Stokbro Thomsen.

Jonas har to ansatte, som tilsammen har mere end 50 års erfaring i cykelbranchen.

El-cykler til hele Hjørring

Hos Specialisten Cykler er der, udover kundeservicen, især én ting, der trækker ekstra mange kunder til. Det er nemlig el-cyklerne. Jonas Stokbro Thomsen fortæller, at dette er butikkens absolut spidskompetence. For selvom butikken sælger alle slags cykler, og har et tilhørende værksted, så kan Jonas Stokbro Thomsen godt mærke, at kunderne efterspørger el-cyklerne mere og mere. 

“Vi vil gerne give en god service. Men primært har vi gang i el-cykler. Som er meget oppe i tiden,” fortæller Jonas Stokbro Thomsen.

Og her rammer vi en anden mærkesag for Jonas. Det er nemlig vigtigt for ham, at kunderne får landets bedste service, når de træder ind i butikken. 

“Det drejer sig kun om at have kunden i centrum og opfylde deres behov og ønsker,” fortæller Jonas Stokbro Thomsen. 

Dette har cykelforhandleren især bevist ved at levere el-cyklerne direkte til borgere, som har været besværet eller forhindret i at kunne komme til butikken. Det har især været vigtigt under corona, at butikken har leveret cyklerne til deres kunder. Hos Specialisten Cykler kan man finde gode el-cykler, som fungerer helt optimalt og som står til en skarp pris. 

Men det er ikke kun kunderne i Hjørring, som er glade for Jonas’ cykelforretning, for selvom der kommer mange kunder fra lokalområdet, så mærker butikken en stigning af kunder fra resten af Danmark. Det er især Frederikshavn, Aalborg, Hirtshals, Løkken, Sindal mm., som tager den lange køretur, fordi de er blevet anbefalet butikken. Jonas’ butik bliver især anbefalet pga. de gode tilbud og nærværende vejledning.


Foto: Cykler hos Specialisten

En hjælpende hånd til de lokale

Jonas Stokbro Thomsen går dog ikke kun op i at drive butik for hans egen skyld. For ham er det nemlig også vigtigt, at han kan give noget tilbage til de lokale. Derfor støtter Specialisten Cykler også lokale arrangementer som f.eks. Tour de Pedal, hvor butikken sørger for forplejning og sponsorater til gevinster.

Derudover støtter butikken op om de lokale idrætsforeninger - herunder håndbolden. Og sidst men ikke mindst, så hjælper de også spejderne med at holde deres klubber kørende.

En ydmyg fremtid

For Jonas Stokbro Thomsen er drømmen ikke en kæmpe virksomhed med butikker flere steder i landet og en kæmpe webshop. Hans eneste drøm er, at han kan levere gode cykler til de lokale. For ham er det vigtigste, at Specialisten Cykler bliver det foretrukne sted at komme og handle, ikke blot el-cykler, men også cykler og tilbehør, for folk i Hjørring og omegn.

Besøg Specialisten på butikkens hjemmeside og Facebook.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Jonas Stokbro Thomsen // Specialisten v/Jonas Stokbro Thomsen

Seneste på facebook