BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På EUC Nord starter vi med at udbyde erhvervsuddannelsen procesoperatør i efteråret 2024. Det er en uddannelsen erhvervslivet efterspørger og vi har derfor et stort ønske om at skabe en stærk uddannelse, som kan understøtte behovet for veluddannet arbejdskraft i Nordjylland.
Vores procesoperatøruddannelse er henvendt mod produktionsvirksomheder, hvor der er behov for en fleksibel medarbejder, der kan arbejder med produktion på mange forskellige niveauer. Procesoperatøren er en moderne uddannelse, hvor vi kommer omkring forskellige fagområder som fx Produktionssystemer i industri, LEAN, relæteknik, PLC-programmering, pneumatik- og hydraulik-styring, el-sikkerhed (L-AUS), robotteknologi, it på brugerniveau, kemi og matematik på et fagligt niveau.
Vi søger derfor en stærk teknisk profil til at være med til at opstarte uddannelse, udvikle den og ikke mindst underviser de elever, der ønsker at gå på uddannelsen. Du må gerne være lidt af en tusindkunstner, der ved noget om fx teknik, produktion, industri, LEAN, matematik og meget mere! Du skal naturligvis være god til at kommunikere og lære fra dig.
Din rolle som underviser vil være at præsentere stoffet på en spændende og engageret måde. Du skal have lyst til at undervise, udfordre og støtte de unge på deres vej til at blive håndværker. Og, ikke mindst, skal du kunne se mulighederne i eleverne og guide dem, så de bliver fagligt dygtige med mod på at tage fat.
Vi forventer naturligvis, at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed samt relevant uddannelse, eventuelt procesoperatør, maskinmester, elektriker/elinstallatør osv.
At være underviser er et meget givende job! Du vil opleve, at det er en fornøjelse at gå på arbejde, når eleverne vokser og bliver bedre til deres fag, og når de lykkes med de opgaver du stiller dem. Det er kort sagt et job med mening i.
Hvis du ikke har prøvet at undervise før eller ikke har undervisningsuddannelse, så klæder vi dig på og sparrer løbende med dig, så du får de rigtige pædagogiske redskaber til at udføre din undervisning bedst mulig.
EUC Nord er en erhvervsskole med rødder i Vendsyssel. Vi er ca. 350 medarbejdere fordelt på erhvervsuddannelser, efteruddannelse, gymnasier og administration. Vi har hovedkvarter i Hjørring, men har også i alt 7 forskellige adresser i Hjørring og Frederikshavn. Vi har et stærkt arbejdsmiljø, meget stærk pensionsordning, masser af aktiviteter – bl.a. fra personaleforening, moderne undervisningslokaler og værksteder, mulighed for efteruddannelse samt en masse søde og lærevillige elever.
Ansættelsen vil ske i henhold til cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse/Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Tiltrædelse:
snarest muligt, efter aftale.
Undervisningssted:
EUC Nord, M.P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring
Ansøgning og samtale:
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 15. september 2024 kl. 14.00
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at ansøge.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Uddannelseschef Dennis M. Kindberg, telefon 7224 6064 eller på dmk@eucnord.dk
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106276