Sommerstævne i folkedans i Hjørring og Tårs

Opvisning i Tårs.
dato

Lørdag d. 14. juni kl. 11 – 13 er der sommerstævne i folkedans foran Metropolen. Borgmester Søren Smalbro åbner stævnet. Folkedansere fra 5 foreninger i Vendsyssel og på Læsø viser folkedans i flotte egnsdragter. Stævnet slutter med fællesdanse, hvor publikum har mulighed for at danse med. Glæd jer til en formiddag med glad dans og hyggelig spillemandsmusik.

Tårs og Omegns Folkedanserforening er arrangør af stævnet, som fortsætter med legestue lørdag aften i Tårshallen kl. 19.30.

Søndag formiddag kl. 9 indbyder Tårs Menighedsråd til formiddagskaffe i Tårs Sognegård, hvor folkedanserne har en lille opvisning. Efterfølgende er der kl. 10.30 gudstjeneste i Tårs kirke, hvor Spillemandskredsen Nordjylland med Ivan Amtoft som dirigent står for den musikalske del i gudstjenesten.

I forbindelse med Sommerstævnet er der oprettet campingplads ved Tårshallen for folkedanserne.

Allerede fredag aften kl. 19 er der mulighed for at røre sangstemmen. I Tårshallen på 1. sal er der sangtime. Tag gerne kaffekurven med. Alle er velkomne og det er gratis.

Sommerstævne i folkedans er en årlig begivenhed forskellige steder i Vendsyssel.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook