BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger med start 1. marts 2024 en socialpædagog til en fast stilling. Stillingen er på 34 timer ugentligt i blandede vagter dag/aften- alle ugens dage. Der er mulighed for at vælge sovende nattevagts funktion til, ca. 1 om ugen i gennemsnit. Vagterne justeres løbende i forhold til beboernes behov.
Målgruppen er voksne i alderen 18-? år med psykiske problematikker. Botilbuddet er godkendt efter §107. Der er plads til 7 beboere. Læs mere: https://hjoerring.dk/borger/handicap-og-socialpsykiatri/socialpsykiatrien/de-socialpsykiatriske-botilbud/lysningen
I Socialpsykiatrien og Området for Udsatte grupper arbejdes med udgangspunkt i Hjørring Kommunes vision om ”hjælp til selvhjælp”.*
Som medarbejder skal du arbejde med at understøtte beboernes udviklingsprocesser ud fra deres ønsker, drømme og håb. Dette sker i et aktivt samarbejde med beboerne ud fra den systemiske tænkning.
Organisationen har stor fokus på metodeudvikling, og arbejder løbende med at udvikle og forfine de udvalgte metoder i aktivt samspil med beboerne. Metoder og faglige tilgange: Vi arbejder ud fra evidensbaserede principper for god rehabilitering, hvori metoderne MI, Empowerment, Jeg støttende samtaler, medicinpædagogik og Neuropædagogik er de bærende tilgange. Vi arbejder med SMART MÅL metoden. Vi har fokus på Mobil og velfærdsteknologi.
Vi uddanner løbende nye kollegaer i ovenstående metoder og faglige tilgange.
Opgaver
- vejlede, såvel individuelt som i grupper, via kontaktpersonsfunktion og teamarbejde
- aktivt samarbejde med beboerne om praktiske opgaver i hjemmet og fællesskabet – herunder strukturering af hverdagens gøremål
- jeg-støttende indsats via samtaler
- støtte beboerne i at udvikle, fastholde og vedligeholde sociale netværk
- systematisk planlægning og tilrettelæggelse af pædagogiske forløb med udgangspunkt i aktivt samarbejde med beboerne omkring dynamisk handleplansarbejde.
Vi værdsætter at du:
- har evne til at møde beboerne på en empatisk og professionel måde
- skaber gode relationer og indgår i aktivt samarbejde med beboerne om deres udviklingsprocesser i et Empowerment perspektiv
- har gode samarbejdsevner, er loyal og fleksibel
- har en god portion tålmodighed, er modig og rummelig
- har en åben og kreativ tilgang til opgaverne dvs. ”tænke ud af boksen”
- kan arbejde både selvstændigt og i et team.
Vi tilbyder
- engagerede og kompetente kollegaer, der arbejder i tæt samspil ud fra fælles metoder og mål
- et godt arbejdsmiljø hvor humor og faglighed går hånd i hånd
- aktivt samarbejde med beboerne og deres netværk
- introduktionsforløb med beboere og kollegaer
- målrettet faglige udviklingsprocesser
- supervision med extern/intern supervisor
- kollegial respons .
Det er ønskeligt, at du i ansøgningen og evt. samtale forholder dig til vores vision og metodevalg.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Hjelm Kristensen på 4122 5728.
Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfristen er den d. 11. februar 2024. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler torsdag d. 15. februar 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
*) Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og empowerment perspektiv.
Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at have ansvar, medbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne.
Socialpsykiatrien og området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”hjælp til selvhjælp og recovery” – den fælles vej til en styrkelse af arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp!”, fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfuldt liv og en tro på, at alle kan komme sig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976639