Socialfaglig vejleder og fysisk træner til Arbejdsmarkedsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du dygtig til at skabe gode relationer? Brænder du for at gøre en forskel for mennesker, der af helbredsmæssige og/eller sociale årsager står udenfor arbejdsmarkedet? Og elsker du selv at være aktiv og bevæge dig? 

- Så er du måske den rette til jobbet som socialfaglig vejleder og fysisk træner i Helhedstilbuddet! 


En af vores kolleger har valgt at søge nye udfordringer. Vi har derfor brug for en socialfaglig medarbejder og fysisk træner til vores indsats ”Funktionel Træning” i Helhedstilbuddet.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Lidt om dig
I jobbet som socialfaglig medarbejder og fysisk træner kan flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde være relevante. Det vigtigste for os er, at du har erfaring med at arbejde med målgruppen, at du er empatisk og dygtig til at skabe gode relationer, og at du kan selv er aktiv og kan lide at bevæge dig.  

Vi forestiller os, at vores kommende kollega:

  • Har interesse i arbejdsrettet rehabilitering og kan se værdien i, at borgere opnår og fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Har erfaring med at arbejde med målgruppen og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund  
  • Er god til at lytte samt vise interesse og empati for andre mennesker
  • Er vedholdende, god til at motivere og kan se udviklingsmuligheder
  • Har personlig erfaring med fysisk træning – gerne som træner/instruktør - og er interesseret i at være aktiv på sit arbejde
  • Er indstillet på at deltage i opkvalificerende kursus/uddannelse inden for fysisk træning, hvis du ikke allerede har instruktøruddannelse   
  • Besidder gode samarbejdsevner og kan indgå i et team
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt og kan formulere sig såvel skriftligt som mundtligt
  • Er lærenem og har flair for IT
  • Er engageret, ambitiøs og har lyst til at bidrage til husets arbejdsfællesskab og udvikling
Funktionel træning
- er et træningstilbud for borgere, der af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager står udenfor arbejdsmarkedet.

Vi arbejder sammen med den enkelte borger og finder ved en personlige screening ud af, hvad der skal arbejdes med i forløbet. Noget er beskrevet i en henvisning fra sagsbehandler, og noget kan være borgers egne ønsker. Det overordnede mål er dog altid job eller uddannelse.
 
Hver enkelt borger får et individuelt superviseret træningsforløb med personligt udarbejdede træningsprogrammer. Vi møder borgeren 1-3 gange om ugen og arbejder meget med at skabe en god relation og et godt socialt miljø. Dette gøres for at arbejde med borgerens sociale kompetencer, så de efterfølgende vil kunne begå sig i fx praktik eller uddannelse.

Udover træningstilbuddet underviser vi også på to af Helhedstilbuddets tværfaglige mestringsforløb. 

Behandling er ikke en del af vores arbejdsbeskrivelse, men det er udvikling til gengæld. Hvis borger er i behandling for noget fysisk, skal behandlingen være overstået, inden vedkommende starter i Funktionel træning, og så sker det i samråd med egen læge.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt og spændende job
  • Dygtige og engagerede kolleger og gode muligheder for faglig sparring i hverdagen
  • Grundig introduktion og en tilknyttet kollega, der fungerer som mentor i opstarten
  • Gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig

Hvem er vi?
Helhedstilbuddet er en del af Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Jobcentret i Hjørring Kommune.
Vores overordnede opgave er – via relevante social- og sundhedsfaglige indsatser - at bidrage til at sygemeldte og ledige med risiko for langvarig offentlig forsørgelse kommer i job eller uddannelse.

Vi arbejder alle efter Hjørringmodellen og har stort fokus på empowerment i vores arbejde med borgerne.

Afdelingen består foruden teamet med 5 fysiske trænere også af sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialfaglige konsulenter, autisme- og ADHD-konsulenter samt administrative medarbejdere - i alt 30 medarbejdere.

Vi er et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, der tænker i muligheder for at få borgerne i arbejde og uddannelse. Vi lægger vægt på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang samt et godt arbejdsmiljø.

Vi er geografisk adskilt fra Jobcenteret og holder til på Kompetencecenter Hjørring i den østlige ende af byen, tæt ved motorvejen.

Mere info – ring i tidsrummet 08:00 – 15:30 til:
  • Jesper Abildgaard Steffen Rukjær. socialfaglig vejleder og fysisk træner, tlf.: 41 93 73 76
  • Marius Testmann, fysisk træner og sundhedsfaglig rådgiver, tlf.: 41 22 62 35
  • Kristina Melchiorsen, afdelingsleder, tlf.: 41 22 63 01

Praktiske oplysninger
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24. april 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Egholmvej 1, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019381

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook