BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ældrecenter Vellingshøj søger en fagligt engageret SSA i aftenvagt.
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer pr. uge. Tiltrædelse 1/6 2024 eller efter aftale.
Arbejdstiden vil være i aftenvagt med vagt hver 2. weekend.
Ældrecenter Vellingshøj
På Vellingshøjcentret arbejder vi med beboerens livshistorie i centrum og vi har et aktivt og levende hus med tilbud om aktiviteter i hverdagen. Vi arbejder målrettet med fokus på vores kerneopgave: ”At sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv”.
Ældrecenter Vellingshøj består af 5 afdelinger med plads til i alt 48 beboere. Bufferens arbejdsopgaver består i at være sparring for kollegaer ift. kerneopgaven. Varetage de stabile komplekse forløb og de opgaver der er i en aftenvagt. Tage ansvar for de sundhedsfaglige i opgaver i vagten, hvor der sparres med udekørende sygeplejerske.
Vi har 4 afdelinger med somatiske pladser, et skærmet afsnit med plads til 8 beboere.
Vellingshøj er et ældrecenter med høj faglighed, men hvor der også er fokus på personlig og faglig udvikling.
Alle medarbejdere har fået eller er på vej til at få en efteruddannelse i neuropædagogik. Vi sætter vores faglighed i spil i hverdagen og arbejder med faglig udvikling bl.a. igennem faglig sparring – hvor vores beboerkonferencer, triagering, SSH- og SSA-møder, er et vigtigt omdrejningspunkt. Vi arbejder i Cura, så hvis du erfaring med det, er det et plus, men ikke et krav.
Der er i huset bl.a. ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter og serviceassistent. Vi uddanner desuden social- og sundhedsassistentelever. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med plejehjemslæge, demenskonsulenter, psykiatrikonsulent, musikterapeut, diætist, fysioterapeut og øvrige terapeuter.
Vores forventninger til dig:
- At du har autorisation som SSA. Gerne erfaring – men vi er også parate til at oplære en nyuddannet.
- At du vægter samarbejde højt og forstår vigtigheden af, at vi spiller hinanden gode.
- At du arbejder evidensbaseret og kan påtage dig medansvar for at udvikle fagligheden i huset.
- At du kan deltage i beboerkonferencer, triagering og SSA/SSH-møder, og medvirke til at sikre kompetenceudvikling blandt personalet, i samarbejde med ledelsen.
- At du har interesse for den stabile komplekse sygepleje, men også kan arbejde neuropædagogisk.
- At du har lyst til at udvikle din faglighed bl.a. med kursus i neuropædagogik.
- At du er synlig som buffer og har fokus på vigtigheden af gode relationer til beboere, pårørende og kollegaer.
- At du har en kvalitetsbevidst og systematisk tilgang til dokumentation.
- Tryg og nærværende on-boarding tilpasset dig og det du kommer med.
- En spændende hverdag i et hus hvor godt humør og livsglæde vægtes højt.
- Tæt samarbejde i et plejeteam – og med fagligt engagerede sosu-kollegaer og sygeplejersker
- Tæt samarbejde med bl.a. demens og psykiatrivejleder, sårsygeplejerske, palliativsygeplejerske, kontinenssygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut.
- Du vil have stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af de sygeplejefaglige opgaver.
- Du vil være med til at udvikle fagligheden i huset og bringe dine erfaringer og kompetencer i spil.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Hastrup på tlf.: 21 70 64 07
Ansøgningsfrist den 2. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 19.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Vellingshøjvej 359, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032190