Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager har nu fornøjelsen af at præsentere denne charmerende patriciervilla tæt på Hjørring centrum. Med et væld af smukke detaljer tilbyder boligen tre sammenhængende stuer, et lyst køkken-alrum, fire værelser og en anvendelig kælder. Udenfor kan I nyde den lukkede have med flere terrasser og havestue, som danner rammen om det ideelle familieliv.
Adresse: Gammel Løkkensvej 8 9800 Hjørring
Pris: 3.095.000
Der venter jer nydelige rammer om hverdagen, når I flytter ind i denne smukke, patricier-lignende villa med masser af plads til familielivet. I kan se frem til tre flotte, sammenhængende stuer, et lyst køkken-alrum, fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og en anvendelig kælder. Nyd også den dejlige have med flere terrasser og en fin havestue. Alt sammen tæt på Hjørring centrum.
I bosætter jer nær byens gamle, stemningsfulde bykerne med brostensbelagte gader, hyggelige caféer, restauranter og Hjørring Teater. Centrum ligger i gåafstand ligesom indkøbsmuligheder, daginstitution, idrætsfaciliteter og Hjørring Station. Ældre børn cykler desuden hurtigt til skolen. Nærområder byder også på Sankt. Knuds Kilde og Svanelunden til gåture og oplevelser i grønne omgivelser.
Boligens facade, vinduer og døre er nymalet i efteråret 2024 og præsenterer sig elegant. Indenfor fortsætter det indbydende førstehåndsindtryk. Særligt køkken-alrummet imponerer med et kipført glasparti, der både trækker lyset ind og giver udsyn til haven. Multiform-køkkenet fremstår tidløst, samtidig med at den massive træbordplade skaber et naturligt udtryk. Rummet har gulvvarme og direkte forbindelse til en af de tre herskabelige stuer en suite med stuklofter og franske døre, og så har den ene stue også en fin karnap. Resten af stueplanet rummer et gæstetoilet under trappen og et istandsat soveværelse fra 2023 med skabsvæg og terrasseudgang. På første sal møder I tre værelser med indbyggede skabe og et badeværelse med gulvvarme. Som det sidste er kælderen indrettet med et træningsrum og et vaskerum.
I 2020 er haveanlægget og det skønne havehus med strøm og elvarme etableret, mens den overdækkede terrasse stod færdig i 2023. Sommeren kan også tilbringes på en af de andre terrasser i den lukkede have. I forbindelse med huset har I desuden en carport.
Boligens areal: 171m2
Værelser: 7
Grundareal: 785m2
Ejerudgift pr. måned: 2.458kr.
Klar til at få et nærmere kig? Book en fremvisning lige her.