Fredag kl. 18:30 var scenen sat ved Højene Hallen, da Skibsby-Højene IF sendte Aalborg KFUM hjem med et 3-1-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds Skibsby-Højene IF-hjælpetræner, Kim Gram Jakobsen, der udtalte sig til VORES Hjørring efter kampen.
“4. kamp i Liga 1, hvor de tre foregående havde budt på én vundet, én uafgjort og én tabt. Så kampen mod et dygtigt Alborg KFUM-hold, med tidligere A-landsholdspiller Kasper Bøgelund som træner, skulle definere om SHI skal spille med i toppen eller koncentrere sig om at holde ved i midten."
"SHI kan være meget tilfredse med at vinde 3-1, da KFUM klart var det bedste hold i første halvleg, og fortjent gik til pause med en 0-1 føring,” fortæller Kim Gram Jacobsen, og uddyber, hvad der lykkes.
“Træner Jesper Baand lavede i pausen om på taktikken, og gik i højt pres - det kunne Aalborg-drengene ikke håndtere. Og efter den taktiske ændring var der kun 1 hold på banen, hvor SHI igen lykkedes med hurtigt spil og gode kombinationer!”
Selvom 11 mand udgør et hold, er der alligevel nogen, der præsterede ekstra iøjnefaldende, ifølge Kim Gram.
“Som vi plejer var det holdet og fællesskabet der bar os igennem, men i første halvleg er vi heldige med en vågen målmand, Jacob Nielsen, der mere end en gang reddede i 1-mod-1 situationer, samt anfører Mads Houkjær som sidste mand der som altid stensikker i sine indgreb."
"I starten af 2. halvleg bliver Wang Par Mal skiftet ind, og laver mål og assist! Man kan sige at SHI-træner, Jesper Baand, overgik den tidligere landsholdspiller taktisk.”
På lørdag den 3. september skal Skibsby-Højene IF møde AaB. Kampen fløjtes i gang klokken 10:30 på Højene Hallen.
Kampens resultat:
3-1
til
Skibsby-Højene IF
Række: U16 Drenge Liga 1
29' | 0-1 | Ukendt ukendt |
46' | 1-1 | Wang Par Mal |
54' | 2-1 | Frederik Jørgensen |
63' | 3-1 | Andreas Schneider |