Sektionschef for Administrationssektionen i Ejendomsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Elsker du følelsen af at være en del af et højtydende hold, der optimerer processer, fejrer succeser og altid passer godt på hinanden?
Ønsker du at være med til at udvikle Ejendomsstyrelsen på organisation, god forvaltning og administrative processer?
Så vil stillingen i Ledelsessekretariatet som Chef for Administrationssektionen, være lige noget for dig.


Om os

Ledelsessekretariatet leverer den direkte ledelsesstøtte til den øverste ledelse, bestående af chefen og vicechefen for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Vi er en dynamisk afdeling med i alt 32 medarbejdere fordelt på tre sektioner: Kommunikationssektionen, Ledelsesstøttesektionen og Administrationssektionen.

I Administrationssektionen er der 10 medarbejdere – fire i tidsadministrationen og seks i journalen. Arbejdsmiljøet er meget team-orienteret og med et stort ansvar for hinanden. Arbejdet er uformelt og præget af en stor ansvarsfølelse over for opgaverne, og sektionen arbejder generelt meget selvstændigt, men bruger i høj grad hinanden til sparring. Hverdagen er præget af gensidig hjælp og samarbejde med resten af ledelsessekretariatet, gode kollegaer og højt humør.

Som en del af støtten til den øverste ledelse og organisationen bredt, har Administrationssektionen en direkte berøring med store dele af Ejendomsstyrelsens stab og divisioner, Forsvaret bredt, Forsvarsministeriets departement samt andre styrelser, myndigheder og civile samarbejdspartnere.

Om stillingen

Du arbejder i et tæt, fortroligt og dynamisk ledelsesteam bestående af chefen for Ledelsessekretariatet, chefen for Ledelsesstøttesektionen, chefen for Kommunikationssektionen og Arbejdsmiljøinspektøren. Her behandler I bla. de mange strategiske og ledelsestunge opgaver, der berører Ejendomsstyrelsen. Du vil desuden være en stor del af at udbrede vores delegerende og udviklende ledelsesstil til dine medarbejdere og være med til at gøre det tværgående fokus til en naturlig del af godt samarbejde. Opgaverne har en både praktisk og strategisk karakter, hvilket gør struktur, troværdighed og handlekraft til vigtige elementer i dit daglige virke.

Du gennemfører den daglige ledelse, planlægning og prioritering af Administrationssektionens virksomhed både internt og eksternt. Du varetager de personalerelaterede opgaver vedrørende sektionens medarbejdere og udvikler herunder sektionen og den enkelte medarbejdere med henblik på at skabe et godt arbejdsmiljø og fremsynet opgaveløsning.

Vi lægger stor vægt på at skabe rum for kompetenceudvikling og andre udviklende aktiviteter, og vi har fokus på den nødvendige balance mellem arbejds- og privatliv.


Om dig

Du er chefsergent eller en erfaren seniorsergent som er vurderet egnet til udnævnelse til chefsergent, og har afsluttet en faglig relevant uddannelse på minimum niveau 5.
Du har et kendskab til Forsvaret og Forsvarsministeriets øvrige styrelser. Du har gode evner i forhold til organisering, styring og planlægning og har sans for detaljer såvel som helheden. Du er ambitiøs på holdets vejne har en veludviklet situationsfornemmelse og helhedsforståelse, så du kan være med til at skabe den rette struktur og de optimale betingelser for det daglige virke i sektionen og Ledelsessekretariatet samt samarbejdet med resten af organisationen. Endelig forstår du at kommunikere dine initiativer med gode formuleringsevner i skrift og tale.

Det er desuden vigtigt, at du har gode sociale kompetencer og evner at koordinere tværgående og herunder bidrage positivt til en god stemning i teamet og afdelingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte militærassistent og fungerende chef for Ledelsessekretariatet, major Birger Ejerskov Sørensen på telefon 2555 6756, eller mail: fes-lema@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. juni 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183522&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843640

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook