JPS Hjørring Skov- og Havemaskiner har oplevet et travlt år, hvor den stigende efterspørgsel på robotklippere har været en af de markante tendenser. Derudover har man samlet hele forretningen ét sted, for at skabe endnu bedre forudsætninger for kunden.
Den 39-årige indehaver, Gorm Steffensen, har været med til at drive virksomheden fremad i over 19 år, og han fortæller, at kunderne det seneste års tid i stigende grad har fået øget fokus på den grønne omstilling.
“Vi har oplevet stigende efterspørgsel på robotklippere til både private haver og industriområder. Samtidig er der øget fokus på den grønne omstilling, hvilket gør at vi oplever interessen for batteridrevede produkter til haven vokser. En ting er, at det forurener mindre, men det er også skønnere at gå med produkter, der ikke larmer på samme måde som benzinprodukter.”
“Batteriprodukter giver også en større fleksibilitet, da batterierne kan bruges til flere forskellige maskiner.”
JPS Hjørring Skov- og Havemaskiner er en virksomhed, der er i konstant udvikling. De tager altid hensyn til kundernes behov og ønsker, og derfor er deres udvalg af maskiner og udstyr meget afhængige af, hvad der efterspørges. Derfor er man begyndt at fokusere mere på det grønne område:
“Vi er begyndt at fokusere mere på grønne produkter i vores udlejningssortiment, og er begyndt på udskiftning af de produkter der kan erstattes af grønnere alternativer.”
Plæneklippere, robotter og traktorer (Foto: Privat)
Sammenlægning af de to butikker er en win-win
JPS Hjørring Skov- og Havemaskiner har haft en succesfuld periode i det seneste år, og det har blandt andet noget at gøre med at butikken er gået fra to separate til én enkelt butik.
De har nemlig gjort sig bemærket ved at sammenlægge deres to butikker til én, med ønsket om at yde endnu bedre kundeservice. Ved sammenlægningen har man også kunnet øge værkstedskapaciteten, hvilket har gjort det muligt at servicere flere kunder og deres maskiner.
“Vi har pr. 1. januar sammenlagt vores to butikker og har nu alt samlet i ét hus. Det betyder, at vi kan tilbyde endnu bedre service til vores kunder. Både professionelle og private. Vi har indrettet ny butik med de bedste produkter fra Husqvarna, Stihl og Stiga. Du finder de fedeste produkter til haven. Vi har alt fra motorsave, trimmere, robotklipper, plæneklipper, havetraktor, tilbehør, osv,” fortæller Gorm.
“Ved sammenlægningen har vi også øget kapaciteten på værkstedet, da alle vores medarbejdere er samlet i samme hus. Vi reparerer rigtig mange forskellige ting, lige fra havemaskiner til entreprenørmaskiner. Vores folk er specialister i forskellige områder, og med alle mand samlet ét sted, har vi altid den teknikker der ved mest om netop dit produkt.”
Stihl motorsave (Foto: Privat)
Udfordringer med enkelte leverancer
Selvom der har været udfordringer med at få leveret enkelte maskiner fra deres leverandører, har JPS Hjørring Skov- og Havemaskiner haft nogle gode samarbejder omkring i branchen. Gorm Steffensen understreger, at trods udfordringerne har virksomheden formået at fastholde et højt serviceniveau og tilbyde kunderne de bedste løsninger.
“Vi oplever, i den tid vi er i, at der stadig er store udfordringer med at få leveret maskiner fra vores leverandører. Det har vi forsøgt at imødekomme ved at øge vores lager hen over vinteren, så vi har de maskiner hjemme, som vi forventer større efterspørgsel på.”
“Der er stadig nogle specielle produkter som har været svære at skaffe, men vi har et godt samarbejde på tværs i branchen, og i nogen tilfælde lykkes det at skaffe produkter gennem andre kollegaer i branchen. Vi bestræber os på at hjælpe vores kunder på bedst mulig måde, så de får den helt rigtige maskine der passer til deres behov, hvad enten det er til professionel eller privat brug.”
Du finder meget mere om JPS Hjørring Skov- og Havemaskiner på deres Facebookside og hjemmeside. Butikken ligger på Vandværksvej 25, og her er du velkommen til at slå et smut forbi.