Sagsbehandler til nyoprettet strukturelement i Forsvarsministeriets Ledelsessekretariat

dato

Vil du være med til at styrke grundlaget for de strategiske beslutninger for personalesammensætninger i en kompleks organisation?

Motiveres du af at sikre korrekt registrering, stærk governance og høj datasikkerhed i en stor og samfundsvigtig organisation?

Så er det måske dig vi leder efter som sagsbehandler, der kan være med til at opbygge og drifte vores nyoprettede strukturelement.

Om os
Strukturelementet er placeret i Administrationssektionen, som er en del af Ledelsessekretariatet ved Etablissement- og Terrænkommandoen. Administrationssektionen består udover strukturdelen af et Tidsadministrationselement, Journalelementet, Arbejdsmiljø teamet samt receptionen og en elevkoordinator.

Du vil blive en del af det nyoprettede Strukturelement, som udover dig, består af en medarbejder med den koordinerende rolle i den daglige opgaveløsning.

Om stillingen
Du vil i stillingen indgå i den daglige opgaveløsning med fokus på sagsbehandling, drift, opfølgning og udvikling. Stillingen omfatter endvidere rådgivning af den øvrige organisation omkring onboarding af nye medarbejdere, således disse bliver korrekt placeret i stillingsstrukturen.

Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • Sagsbehandle oprettelser af nye medarbejdere i stillingsstrukturen
  • Bistå ved oprydning i stillings- og organisationsstrukturen i DeMars (SAP)
  • Rådgive chefer om oprettelse af nye stillinger og organisationsændringer
  • Bidrage til udvikling og forbedring af processer, arbejdsgange og dokumentation
  • Medvirke til planlægning, koordinering og implementering af nyt kontrolregime
  • Udarbejde analysemateriale til beslutningsgrundlag
  • Bidrage til løsning af ad hoc-opgaver for Ledelsessekretariatet

Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for kontor eller en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring, og er interesseret i administrative systemer. Du er en dygtig og engageret medarbejder, der trives med et element af rutineprægede opgaver og administrative funktioner i samspil med andre. Du igangsætter og drifter opgaver selvstændigt og stiller spørgsmål, hvis der opstår tvivl. Derudover sætter vi stor pris på, at du er serviceminded og kan skabe gode samarbejdsrelationer omkring dig. Endvidere vil det være vigtigt, at du kan navigere i en meget omskiftelig hverdag.

Uanset om du har erfaring eller er nyuddannet, vil du få mulighed for af udvikle og dygtiggøre dig som sagsbehandler gennem uddannelse og kurser, samt i tæt samarbejde med dine kollegaer og nærmeste chef.

Du vil i forbindelse med stillingen få mulighed for at være med til at sætte retningen for den fremadrettede opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Michael Havemann på telefon 7281 5694 alternativt chefen for Ledelsessekretariatet Charlotte på telefon 7281 3006.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulenter:

  • Mia Backhausen på mobil 3266 5574 (i uge 31 og 32)
  • Birgit Jepsen på mobil 3266 5811 (i uge 30 og 33)
Ansøgningsfristen er den 14. august 2026, og vi forventer at holde samtaler. Snarligt herefter ultimo august. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/98ac2021-2e61-4d1d-ad6d-9db26468a3e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler