Er du vores nye tekniske sagsbehandler til brandtekniske installationer ved Etablissement- og Terrænkommandoen?
Har du evnen til analytisk tænkning og samtidig være helhedsorienteret i opgaveløsning, er det måske dig vi søger. Har du interesse i at sagsbehandle på brandtekniske installationer, er det helt sikkert dig vi søger.
Hvem er vi?
Vi er Teknisk Bygningsdriftssektion, som er en sektion i Driftsafdelingen. Driftsafdelingen indgår som en af tre afdelinger i Servicedivisionen, der varetager hele facility management området.
Teknisk Bygningsdriftssektion er ansvarlig for, at der gennemføres lovpligtige og periodiske eftersyn af tekniske installationer i Forsvarets bygninger og anlæg. Derudover er sektionen ansvarlig for opretholdelse af de krævede autorisationer for udførelse af opgaver, som udføres af Etablissement- og Terrænkommandoens egne medarbejdere.
Teknisk Bygningsdriftssektion er en sektion af ca. 15 kollegaer, hvor vi sætter faglighed og samarbejde højt i løsningen af vores opgaver. Vi prioriterer faglig sparing og har fokus på kompetenceudvikling, så vi hver dag bliver bedre og bedre til vores opgaveløsning, til gavn for det danske Forsvar.
I det daglige serviceres kaserner, flystationer, flådestationer m.v. lokalt af vores 28 etablissement partnerelementer. Vi er back office for etablissement partnerelementerne, og derfor er der perioder hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er styrende for opgaveløsningen.
Vi tilbyder en spændende sagsbehandlerstilling, hvor tværgående samarbejde er en nøglefaktor for effektiv opgaveløsning
I denne stilling vil du få en varieret arbejdsdag med en bred vifte af spændende opgaver inden for eftersyn og vedligeholdelse af brandteknik. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og inddragelse af hinandens faglighed, er afgørende for at løse opgaverne effektivt.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
Udarbejdelse af vedligeholdelsesstrategier for brandtekniske installationer.
Besvarelse af henvendelser fra etablissementspartnere.
Håndtering af problemstillinger mellem leverandører og etablissementspartnere.
Medvirken til udarbejdelse af udbudsmateriale til eftersyn og reparation af brandtekniske installationer.
I forbindelse med opgaveløsningen vil der være rejseaktivitet i Danmark, med rejser op til en uge ad gangen.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for at opnå succes i stillingen –Du kan have en akademisk uddannelse som evt. ingeniør eller du kan have en håndværksmæssig faglig uddannelse.
Det vigtigste er, at du er en dygtig samarbejdspartner, samtidig med at du er vedholdende og professionel i din tilgang, når der skal træffes beslutninger. Du har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer.
Du skal kunne formidle beslutninger klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Det forventes, at du har en stærk profil og har evnen til at forstå komplekse problemstillinger inden for dit ansvarsområde, samtidig er du helhedsorienteret i løsning af opgaverne.
Vi sørger for grundig oplæring i opgaverne. Kendskab til Forsvaret vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du har erfaring med eftersyn af brandtekniske installationer, vil det også være en fordel.
Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Hvis du er ingeniør/akademiker ansættes du i henhold til:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Har du en håndværksmæssig uddannelse ansættes du i henhold til:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Thom Thomsen på telefon 2939 1793
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 19
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommando
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1800 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f3e5b28f-37ac-4c14-99ef-0acdd67c0d6f