SÅ ER DET NU….. vi søger endnu en dygtig lægesekretær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har pr. 01.10.2023 brug for endnu en dygtig lægesekretær.

Er du vores nye lægesekretær?
Vi har brug for en dygtig lægesekretær til en fast fuldtidsstilling i Ambulatorium for Børn og Unge/Sengeaf­snit for Børn og Unge, Regionshospital Nordjylland, Hjørring pr. 01.10.2023 eller efter aftale.

Sekretariatet i Ambulatorium for Børn og Unge/Sengeafsnit for Børn og Unge
Du vil blive en del af et godt lægesekretærteam, der p.t. er normeret til  8 lægesekretærer tilknyttet ambulatoriet og 1 tilknyttet Sengeafsnit for Børn og Unge. Herudover har vi en sundhedsadministrativ koordinatorstude­rende i forskellige semestre.  
I sekretariatet tilhørende ambulatoriet har vi hver især vores ”egne læger”, men vi skriver fra fællespulje og vi kører ligeledes rul på forskellige opgaver. Samtidig kender vi hver især stort set alle opgaver og hjælper hinanden ved behov, så vi ved ferie, sygdom m.m. kan dække hinandens ansvarsområder.
Der er enkelte funktioner dedikeret til enkeltpersoner (registreringsansvarlig, vejleder for elever, BookPlan-ansvarlig, IT-nøglekontaktperson/standardisering, teamkoordinerende lægesekretær).
Vi har på skift vagt ca. hver 8. lørdag i tidsrummet kl. 7.00 – 14.00.
Du vil med garanti blive en del af et lægesekretærteam, der arbejder på et højt niveau, er selvstyrende og har en professionel og seriøs tilgang til opgaverne.
Vi arbejder i et anerkendende og respektfuldt miljø, men i en uhøjtidelig tone og vi elsker at grine af og med hinanden. Dette gælder både lægesekretærerne imellem, men er også et billede af afdelingen som en samlet enhed.
En af vores vigtigste ressourcer er medarbejderne i hele afdelingen og vi lægger vægt på tværfaglighed og at teamsamarbejdet fungerer.

At arbejde hos os betyder spændende opgaver og udfordringer samt mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Til gengæld forventer vi, at du er ambitiøs, dygtig og yder dit bedste og at du har den rette løsningsoriente­rede indstilling til samarbejdet og hverdagens udfordringer.
Vi forventer ligeledes, at du motiveres af at løse opgaver til gavn for patienter, pårørende og samarbejds­partnere – og at du har lyst til at gøre en forskel.

Dine arbejdsopgaver vil primært være nedenstående opgaver:

  • Skrivning af ambulante notater, stuegang og epikriser
  • Håndtering af korrespondance, herunder elektronisk post og henvisninger
  • Telefonbetjening
  • Modtagelse af patienter i receptionen
  • Indkaldelse af patienter ved hjælp af elektronisk booking
  • Registrering i PAS
  • Have overblikket over patientens forløb lige fra henvisning til afslutning (inkl. diverse undersøgelser i forløbet) i tæt samarbejde med patientens læge
  • En fast dag om ugen med arbejde relateret til Sengeafsnit for Børn og Unge i samarbejde med den faste sekretær i Sengeafsnit for Børn og Unge
  • Fast afløser i Sengeafsnit for Børn og Unge
Vi forventer fagligt at:
  • Du er uddannet lægesekretær, meget gerne med ambulatorieerfaring
  • Du er stabil, selvstændig og fleksibel i forhold til de mange forandringer og udfordringer, vi som lægesekretærer bliver stillet overfor
  • Du behersker NordEPJ
  • Du vægter registrering højt og har forståelsen for vigtigheden af dette
  • Du bidrager til at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt
  • Du er interesseret i at deltage aktivt i uddannelse af de sundhedsadministrativ koordinatorstude­rende 
Vi forventer personligt at:
  • Du er åben og imødekommende
  • Du er ansvarsfuld og fleksibel
  • Du har en positiv tilgang til arbejdslivet
  • Du er god til at prioritere og koordinere dine opgaver
  • Du medvirker til at skabe et godt samarbejde, også tværfagligt, samt et godt arbejdsmiljø i teamet
  • Du kan bidrage med et godt humør og er smilende
  • Du er robust og kan håndtere at arbejde i en travl hverdag
Tiltrædelse d. 01.10.2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 20.08.2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 28.08.2023.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved spørgsmål til arbejdsopgaver m.m. kan teamkoordinerende lægesekretær Helene Wennerwald kontaktes på tlf. 97 64 10 13.
Ved HR-mæssige spørgsmål kan ledende sekretær Mette Mølholt kontaktes på tlf. 20 54 35 12.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e5e3ffe2-4e23-4ab6-be1c-3f3164d2ee5e

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook