Robert sørger for den gode forbindelse

Profilbillede
dato

Med mangeårig erfaring i ryggen tilbyder Nocable professionelle, holdbare netværksløsninger, der tilgodeser dine behov og sikrer, at IT-infrastrukturen spiller

Er du forstander på en efter-, privat eller friskole, iværksætter eller arbejder du i en virksomhed med op til 250 ansatte? Så kan det være, at I står og mangler hjælp til IT-driften. 

Dét kan Robert Wolf, der er direktør og ejer af Nocable, hjælpe med. 

“Vi kommer ud og sørger for internetsikkerhed, firewall og backup, så folk kan komme på nettet og benytte det i al sikkerhed,” forklarer han. 

Nocable’s mantra er, at netværket er firmaets kerne. De vil hjælpe deres erhvervskunder med at forbinde firmaet - uden bindinger. 

“Selvom meget kommunikation er trådløst i dag, skal det kablede netværk og internetforbindelsen kunne følge med og frem for alt, være sikkert,” fortæller Robert. 

20 år med IT-hænderne skruet rigtigt på 

Robert er ferm til det tekniske og har hjulpet med firewalls, netværksopdateringer og drilske forbindelser i over to årtier: 

“Oprindeligt startede jeg i 2001, og har altid kørt som tekniker og installeret trådløse netværk.”

Før Nocable blev stiftet for fem år siden, var Robert Wolf ansat som konsulent for forskellige distributører rundt omkring i landet: 

“Jeg har også altid kørt ud som konsulent, men jeg havde et ønske om at starte noget op som selvstændig,” fortæller han. 

Og det gjorde han. Siden har han sørget for, at kablinger, VPN og WAN-forbindelser er ordentligt sat op for kunder som efterskoler, privatskoler, iværksættere, små firmaer og erhvervsdrivende: 

“Vi gennemgår jeres netværk og lægger en plan for, hvad der skal laves om på her og nu, og så kan vi se på, hvad der kommer af løbende udgifter henover de kommende år”

Hvis kundens udstyr virker fint og ikke skal udskiftes, så sørger Nocable for at integrere deres egne netværksprodukter med kundens. 

“Vores produkter arbejder sammen med de fleste andre produkter og har kunden produkter i forvejen, som de er trygge ved, skifter vi selvfølgelig heller ikke producent.”

Holder trit med kundernes IT 

Hvad har Roberts kunder til fælles? Langt størstedelen bruger Office-365. 

“Da vores kunder i høj grad er elever og virksomheder, leverer vi også Microsoft-ydelser, Office-356, Microsoft Cloud-løsninger,” fortæller han. 

Det betyder, at Nocable hjælper dig med at gendanne tabte filer og så sørger de samtidig for, at du ikke mister dine dyrebare Word-dokumenter og PowerPoint-præsentationer. Robert og teamet hjælper dig nemlig med at opsætte Office 365 Backup, så dine data ligger gemt sikkert i skyen.

Udover Office-ydelserne, udbyder Nocable, som et af firmaets nyere tiltag, serviceabonnementer per bruger. Her findes både et lille og et stort serviceabonnement: 

“I det lille serviceabonnement får man klienten installeret på sin PC og så overvåger vi, at PC’en bliver opdateret og der ikke kommer ransomware på den. På den måde kan man være sikker på, at sker der noget, så reagerer vi på det,” fortæller Robert. 

Hvis du sidder og tænker, hvad er ransomware? Ordet er en sammentrækning af engelske ‘ransom’ og ‘software’ og henviser til en type virus, der bruges til at afpresse ejeren af den inficerede enhed til at betale en løsesum for at få adgang til sine egne data igen. 

Netop dén slags kan du undgå, hvis du benytter Nocable’s lille serviceabonnement. 


Foto: Privat // Tina Vestergaard er Nocables Social Media Manager 

“Noget andet nyt, vi er begyndt på, er et SoMe-abonnement, hvor en af vores medarbejdere laver opdateringer for vores kunder otte gange om måneden med både Facebook og LinkedIn,” siger direktøren. 

De sørger for at lægge en mediestrategi for kunden og følger op på tingene hver måned. Det er derfor heller ikke et abonnement, der som sådan udløber, fordi det er et fortsat samarbejde med kunden. 

Langvarige løsninger 

Robert sætter en stor værdi i at have og pleje de længerevarende relationer til kunderne:

“Mange af kunderne, vi har haft siden 2009 og 2010, har vi stadig den dag i dag.”

Det er ikke bare alene et stort skulderklap til Nocable, men vidner også om, hvor bekvemmelige kunderne er ved Robert, IT-virksomheden og tanken om, at de altid ved, hvad de skal sætte af til IT hver måned. 

“Selvom vi er flyttet fra Sjælland i 2019, så har vi stadig mange af de samme kunder og det fede ved at drive virksomhed i Hjørring er, at der ikke er så meget snak. Det hele er meget kontant og de kalder en spade for en spade heroppe. Det kan jeg godt lide,” fortæller han.



Står du, din virksomhed, din skole eller anden virksomhed og mangler hjælper til efter den rette IT-løsning? Eller har du bare lyst til at læse mere om, hvilke tjenester Nocable tilbyder? 

Så kan du læse mere på Nocable’s hjemmeside her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Robert Wolf // Notable

Seneste på facebook