Resultatorienteret Area Sales Manager til Urban-Hald fra ”Løvens Hule”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af og brænder for det opsøgende- og relationsskabende B2B-salg, og vil du være en del af en hurtigvækstende virksomhed? Drømmer du om at have Jylland som dit eget geografiske salgsområde og spille en afgørende rolle for vækststrategien for en virksomhed fra ”Løvens Hule”? Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af holdet ved Urban-Hald.

 

Ved Urban-Hald specialiserer vi os i salg af trægulve, MicroCement og facadepuds. Vi servicerer primært vores kunder via vores webshop og er kendt for vores tårnhøje kvalitet til nordjyske priser.

 

Urban-Hald blev stiftet i 2016 af Lasse Hald og Daniel Urbaniak. Lasse og Daniel var i gang med egne renoveringsprojekter, da de efter flere forsøg på at indhente “gode” tilbud på kvalitetsprodukter følte, at deres søgen var forgæves. Derfor stiftede de Urban-Hald for at udfylde det hul i markedet, som de havde set. I 2021 kom Jacob Risgaard, medejer af Coolshop, og Christian Arnstedt, CEO hos Blazer Capital med som investorer i virksomheden

 

Du kan læse mere om Urban-Hald her: https://urbanhald.dk/shop/frontpage.html

 

En spændende og fleksibel hverdag, hvor du er med til at sætte dit præg

Som Area Sales Manager ved Urban-Hald kommer du med på en rejse, hvor du er med i opstarten af Urban-Halds nye salgsafdeling.

 

Efter vores succes i bl.a. ”Løvens Hule” oplever vi en stigende efterspørgsel på vores produkter også fra erhvervskunder. Med vores nye afdeling af passionerede Sales Managers vil vi gøre vores succes endnu større på B2B-markedet.

 

Indledningsvis vil din onboarding foregå på vores hovedkontor i Hjørring, hvor du vil få en grundig oplæring og produktkendskab. Du bliver således klædt godt på til en både ansvarsfuld og indflydelsesrig rolle i Urban-Hald.

 

Dine ansvarsområder vil være:

 

  • Area Sales Manager med ansvar for Jylland som dit område
  • Opsøgende salg samt planlægning og afholdelse af salgsmøder
  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer
  • Udarbejdelse af tilbud til vores kunder
  • Input til forbedring og udvidelse af produktsortimentet

 

Dit arbejde foregår primært ved opsøgende salg på kontoret og landevejen. Du er derfor en proaktiv sælger i telefonen, på relevante lokalisationer og forfølger gerne mulige leads, og så elsker du livet på farten.

 

Du opnår succes i jobbet ved at kombinere din passion og dit store salgsdrive med din evne til at udvikle og indfri en ambitiøs salgsstrategi.

 

En selvstændig, passioneret og resultatorienteret Area Sales Manager

 

Derudover kommer du med en solid erfaring med opsøgende salg og meget gerne erfaring fra byggebranchen.  Du motiveres af det relationsskabende salg og har et kommercielt mindset med en god forretningsforståelse.

 

Du har kendskab til CRM- og ordresystemer og forstå vigtigheden af at opretholde et samarbejde med dine kollegaer, herunder bl.a. vores tekniske rådgivere.

 

Det vigtigst er dog, at du har lysten og gejsten til at blive en del af Urban-Hald’s vækstrejse.

 

Urban-Hald tilbyder dig:

 

En spændende og selvstændig stilling, hvor du vil spille en central rolle i etableringen af vores nye afdeling. Du får mulighed for at sætte dit præg på egen stilling og være med til at skabe værdi for vores kunder og virksomheden.

 

  • At blive en del af en dynamisk og innovativ virksomhed
  • Gode muligheder for udvikling af faglige og personlige kompetencer
  • Konkurrencedygtig løn og provision
  • Pension, sundhedsforsikring og firmabil

 

Har du ild i øjnene og klar til at tage udfordringen op som Area Sales Manager ved Urban-Hald? Så send din ansøgning og Cv til job@urbanhald.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Har du spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte Lasse Hald på +45 24873366.
Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt og vi kalder løbende ind til samtale.

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Urban - Hald ApS, Læsøvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966832

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook