BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi fokuserer på kvalitetssikring af kerneopgaven, arbejdsmiljø og personlig udvikling? Så har du nu en enestående mulighed for at blive en del af Team Vest.
Vi søger én ressourceplanlægger med uddannelse som social- og sundhedsassistent til vores dagteam, hvor du er delvis ressourceplanlægger og delvis udekørende SSA. Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdsweekend hver 4. weekend.
Tiltrædelse er d. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Hvem er vi?
Du får en fantastisk arbejdsplads med de skønneste kollegaer, du kan forestille dig. Du vil dagligt være med til at finde gode løsninger i forhold til kerneopgaven ud fra vores koncept om Fremtidens hjemmehjælp. Personalegruppen er alsidig og består af planlæggere, sygeplejersker, SSA’er og SSH’er og ufaglærte.
Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.
Vi er en spændende arbejdsplads, med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.
Opgaven i Sygehjemmeplejen Hjørring Vest
Med funktionen som ressourceplanlægger har du ansvaret for både ruteplanlægning af borgernes besøg, samt vagtplanlægningen i samarbejde med vores administrative kollega.
Som ressourceplanlægger vil du skulle:
- Sikre kontinuitet i forhold til ydelserne hos den enkelte borger og at ressourcerne prioriteres effektivt i forhold til plejetyngden.
- Være fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer og planlægning af ruterne.
- Sikre, at plejepersonalets faglige og personlige kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.
- Sikre, at tildelte økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt i samarbejde med afdelingsleder.
- Sikre, at der bidrages med konstruktive ideer og forslag til opgavedelingen.
- Orientere afdelingsleder om alle anliggender af væsentlig økonomisk, personale- eller sundhedsmæssig betydning.
- Modtage, koordinere og kontrollere ønsker om frihed efter gældende overenskomst og indgåede lokalaftaler i dialog med den enkelte medarbejder.
- Holde tjenestetidsplaner ajourført af hensyn til afvigelser, planlægning og mulige løsninger i afdelingen i tilfælde af sygdom.
Som udekørende SSA forventer vi, at du:
- Er uddannet Social- og Sundhedsassistent (krav).
- Arbejder selvstændigt og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
- Har humor og godt humør og bidrager med dine erfaringer.
- Lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
- Naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
- Eventuelt er uddannet vejleder, eller har ønske om at blive det.
- Har flair for IT og gerne kendskab til Fælles Sprog 3 samt dokumentationssystemet CURA.
- Har kørekort (krav).
Hvad kan vi tilbyde?
- Du får de allerbedste kolleger og et fællesskab med rummelighed.
- Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for, at du kommer godt fra start og får den nødvendige viden og oplæring.
- Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af ældreområdet.
- Vi tilbyder en arbejdsplads med udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi afholder f.eks. hver uge tværfaglige konferencer med deltagelse af bl.a. terapeuter og visitation.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Aase Pors på e-mail aap@gmail.com eller tlf.nr. 40328257 eller TR Heidi eller Planlægger Liselotte på tlf.nr. 72335433.
Ansøgningsfrist den 23. august 2024.
Ansættelsessamtaler afvikles onsdag d. 28. august 2024.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083371