Ressourceplanlægger med sundhedsfaglig baggrund til Sygehjemmeplejen Sindal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

’Fremtidens hjemmehjælp handler om at støtte borgerne i at blive eller forblive mest muligt selvhjulpne, samtidig med at de svageste borgere sikres den nødvendige hjælp’

Ovenstående er vores kerneopgave. Har du en sundhedsfaglig baggrund og er du klar på at bidrage til fuldførelsen af denne opgave i funktionen som ressourceplanlægger, så tøv ikke med at læse videre.

Sygehjemmeplejen Sindal har nemlig en ledig stilling som ressourceplanlægger til besættelse pr. 1. december 2023. Stillingen er på 32 timer pr. uge med weekendvagt/helligdagsdækning et par gange årligt.

Hvem er vi?
Du får en fantastisk arbejdsplads med de skønneste kollegaer, du kan forestille dig, hvor du dagligt er med til at finde gode løsninger i forhold til kerneopgaven ud fra vores koncept om Fremtidens hjemmehjælp. 

Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.

Vi er en spændende arbejdsplads, med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.

Opgaven som ressourceplanlægger
Med funktionen som ressourceplanlægger har du ansvaret for både ruteplanlægning af borgernes besøg samt vagtplanlægningen i samarbejde med vores administrative kollega.

Som ressourceplanlægger vil du skulle:

  • Sikre kontinuitet i forhold til ydelserne hos den enkelte borger og at ressourcerne prioriteres effektivt i forhold til plejetyngden.
  • Sikre, at plejepersonalets faglige og personlige kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.
  • Sikre, at tildelte økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt i samarbejde med afdelingsleder.
  • Sikre, at der bidrages med konstruktive ideer og forslag til opgavedelingen.
  • Orientere afdelingsleder om alle anliggender af væsentlig økonomisk, personale- eller sundhedsmæssig betydning.
  • Modtage, koordinere og kontrollere ønsker om frihed efter gældende overenskomst og indgåede lokalaftaler i dialog med den enkelte medarbejder.
  • Holde tjenestetidsplaner ajourført af hensyn til afvigelser og planlægge mulige løsninger i afdelingen i tilfælde af sygdom.
  • Deltage i tværfaglige konferencer samt være medansvarlig for, at disse afholdes struktureret og effektivt.

Vores forventninger til dig er, at du:
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation.
  • Arbejder struktureret med dine opgaver og formår at have et stort overblik.
  • Har en nysgerrig og anerkendende tilgang i din kommunikation.
  • Er positiv og løsningsorienteret overfor nye udfordringer og forandringer.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har flair for brug af IT.
  • Har kørekort.

Hvad kan vi tilbyde?
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af ældreområdet.

Vi tilbyder en arbejdsplads med udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi afholder f.eks. hver uge tværfaglige konferencer med deltagelse af bl.a. terapeuter og visitation. 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi kan lide at være sammen og passer på hinanden.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Walther Poder på e-mail.: mwp@hjoerring.dk


Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist den 22/10-2023

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook