Reparatør-Tømmer/Snedker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tømmer/snedker til Regionshospitalet RHN, Hjørring
Teknisk Afsnit ved Regionshospital Nordjylland RHN søger ny medarbejdere.
Er du uddannet tømmer eller tilsvarende, har du interesse for et meget alsidigt arbejde og vil du gerne være en del af et kompetent og professionelt team med et godt arbejdsmiljø, så har vi lige nu en tømmerstilling, vi skal have besat snarest.

Din hverdag i Teknisk Afsnit
Som ansat ved Teknisk Afsnit, RHN, vil du indgå i et tværfagligt team, som til enhver tid skal sikre, at hospitalet kører 24/7, fremstår professionelt og sikrer den bedste service og pleje til patienterne. Du vil opleve en alsidig og afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver og spændende udfordringer. To dage er sjældent ens, og vi står ofte over for opgaver, der kræver handling her-og-nu. Regionshospital Nordjylland er en stor arbejdsplads, og som ansat i Teknisk Afsnit får du en stor kontaktflade til både hospitalets mange ansatte og til eksterne samarbejdspartnere. Vi har en travl hverdag, hvor der tit er mange bolde i luften på samme tid, og hvor det forventes, at opgaverne gribes og behandles med blik for service og kvalitet. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på godt humør, og hvor vi altid hjælper hinanden og er med til skabe en god arbejdsplads, der bygger på vores værdier: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.

Lidt om vores ønsker til dig
Vi har brug for en medarbejdere, som skal være uddannet tømmer eller tilsvarende. Vi stiller krav til din fleksibilitet, dit engagement og til din evne og lyst til både at arbejde i teams og til at arbejde selvstændigt. Herudover ønsker vi os:

  • at du udviser overskud og har viljen til altid at være klar til at give en ekstra hånd med, når det går stærkt og hverdagen byder på ekstra udfordringer.
  • at du har erfaring inden for reparationer og har god sans for orden og kvalitetssikring.
  • at du har gode kommunikative evner, mundtlige såvel som skriftlige.
  • har kendskab til Office 365 og til elektroniske apparater "mobil, computer m.v.".
  • Er indstillet på at bruge vores Facility Management System DaluxFM i dit daglige arbejde. 
  • at du er serviceminded og altid hjælper med et smil, hvad enten det er hospitalets mange ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, der har brug hjælp til stort og små.

Hvem er vi i Teknisk Afsnit
Teknisk afsnit ved Regionshospital Nordjylland består af 48 medarbejdere, fordelt på en bred række af kompetencer og erhvervsfaglige uddannelser, herunder tømmer, VVS-montører, maskinarbejdere, elektrikere m.m. Afdelingen varetager den daglige drift samt reparation og vedligehold af samtlige installationer og bygninger, der hører under Regionshospital Nordjylland.
Hospitalet er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og et gigt- og rygcenter i Skagen. Vi arbejder alle efter visionen ”Et bedre liv i toppen af Danmark” og den ambition gælder både for patienter, pårørende, personale og andre samarbejdspartnere. Medarbejderne er hospitalets vigtigste ressource, og vi bestræber os på altid at tilbyde de uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende aktiviteter, som medarbejderne efterspørger.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, flekstidsordning.
Det primære arbejdssted vil være i Hjørring, men der skal påregnes arbejdsdage på hospitalets øvrige matrikler, som anført ovenfor.
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Driftsmester Ole Ritter på e-mail: o.ritter@rn.dk eller tlf.: 20559563.
Ansøgningsfristen er 3. marts 2024 og der afholdes samtaler umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse snarest

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook