BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at arbejde selvstændigt og struktureret og vil du sammen med et erfarent og dygtigt team være med til at øge kapaciteten i vores ambulatorium? Så book en samtale i dag.
Lungemedicinsk Ambulatorium er en del af afsnit 204B, Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Her varetages udredning og behandling af den lungemedicinske patient, herunder udredning, behandling og kontrol af astma- og allergipatienter samt patienter i f.eks. kræftpakkeforløb, og hvor der arbejdes ud fra begrebsrammen Fundamentals of Care. Sygeplejerskerne arbejder tværfaglig med læger og sekretærer, men varetager mange selvstændige konsultationer og hjemmebesøg.
Vi øger vores kapacitet og søger derfor sygeplejersker til fuldtidsstilling pr. 1. november 2023, der aktivt deltager og tager medansvar for den faglige udvikling af sygeplejen i afsnittet. Du skal være medspiller i sygeplejersketeamet og det tværfaglige team, og arbejde for et åbent og godt samarbejde og medvirke til et godt arbejdsmiljø, hvor ITOP-værdierne; indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er omdrejningspunktet.
Lungemedicinsk Ambulatorium er lukket i weekender og helligdage, men man indgår i weekendvagt hver 6. uge og ca. 1 helligdag om året på vores tilknyttede sengeafsnit – der planlægges 4 ugers oplæring og struktureret undervisning i sengeafsnittet.
engeafsnittet åbner 3. oktober med 9 senge og øges 1. november til 12 senge. Du vil i sengeafdelingen møde nogle af de samme patienter og få et billede af det komplette forløb til den komplicerede medicinske patient.
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og brænder for den sygepleje patienten kalder på. Du er den professionelle sygeplejerske, som er tæt på patienten også i svære situationer, som for patienten kan være angstfyldt. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen og være tillidsvækkende. Efter endt oplæring kan du med sparring arbejde selvstændigt med overblik, evner at prioritere og planlægge din sygepleje i samarbejde med teamet.
Derudover forventer vi, at du:
- Går åbent og ærligt ind i relationerne med såvel patienter, pårørende og kollegaer
- Tør at tilkendegive, når noget er svært
- Kender dine egne kompetencer
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og høj grad af faglighed. Du får kollegaer med både meget erfaring og mindre erfaring med medicinske patienter. Du er omgivet af en ledelse, der brænder for medicinske patientforløb og lægger vægt på psykologisk tryghed og faglighed. Vi ønsker, at vores nye afsnit og ambulatorie skal være kendetegnet for et trygt og rart sted at arbejde, hvor alle kan se sig selv og føler sig ansvarlig for at trives. Der er stor opbakning og støtte fra vores lægelige samarbejdspartnere, hvilket bidrager til det trygge miljø.
Din kreativitet i forhold til arbejdsgange og arbejdsforme vil få plads. Du vil opleve stor fokus på udvikling, hvor der, foruden oplæring, vil være mulighed for kurser og på sigt evt. uddannelse indenfor sygepleje til den komplekse medicinske patient.
Om os
Du vil referere til ledende oversygeplejerske Maria Berg Kristensen-Sørensen, som vil medinddrage dig i beslutninger, og der vil være mulighed for at få ansvar for forskellige områder.
Mere om Medicinsk Afdeling se vores hjemme side: Medicinsk Afdeling (rn.dk)
Vil du vide mere
For yderligere oplysninger kontakt gerne Maria Berg Kristensen-Sørensen.
mabk@rn.dk
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har ovenstående vakt din interesse, kan der alternativt til en skriftlig ansøgning bookes tid til samtale den 18. eller 19. september i tidsrummet kl. 8-12 via mail til mabk@rn.dk
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c8e4fc76-d8dd-46c4-8d9e-3b3a36b8a122
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907156