Tag et smut forbi børnebiblioteket i Hjørring og hjælp med at redde pindsvinene.
Pindsvinet er et udbredt dyr i Danmark. Det lever i vores haver, i byer, parker og i skovene. Men de små stikkende dyr mangler ofte et sted at gemme sig.
Derfor har Ramasjang nu sat sig en mission om at hjælpe pindsvinene ved at bygge huse til dem.
Frem til den 30. juni kan du besøge PINDSVINEskoven på børnebiblioteket i Hjørring. MEN PAS PÅ! Undervejs lurer farer for de små pindsvin. Prøv om du kan finde dem og kom sikkert frem til pindsvinets hule
Måske er du heldig også at opdage de syv små pindsvin, som gemmer sig på vejen.
Bagefter kan du på biblioteket læse en masse om PINDSVINEliv, PINDSVINEunger og PINDSVINEmad.
Du kan også finde inspiration til, hvordan du bygger et PINDSVINEhus i dine egen have – så kan du være med til at hjælpe det lille stikkende, gryntende dyr.
Arrangement er skabt i forbindelse med 'Ramasjang Redder Pindsvinene'-kampagnen.
Tid
Kl. 9:00 - 18:00
Pris:
Gratis
Bibliotek
Hjørring Bibliotek