Mads Klitgaard er den dag i dag indehaver af Rakkeby Forsamlingshus og har været det de sidste otte år. Her brænder Mads for at sikre, at der altid tilbydes hyggelige og private rammer til lige den fest, du ønsker.
I Hjørring på adressen Harkenvej 8 ligger Rakkeby Forsamlingshus med de hvide vægge, det røde tag og den lille lukkede have med den vestvendte terrasse. Et sted som mange i Hjørring og omegn nok har lært at kende igennem årene, da forsamlingshuset kan huse op til 100 gæster og er særdeles velegnet til alt lige fra bryllupper og fødselsdage til mindehøjtideligheder og møder.
Og hvis du ikke allerede kender Rakkeby Forsamlingshus, så kommer du nok til det. For som indehaver af forsamlingshuset gør Mads nemlig sit ypperste for igen bringe Rakkeby Forsamlingshus tilbage i fulde omdrejninger.
"Forsamlingshuset har ikke udviklet sig vildt den seneste tid, der har det stået lidt stille, men der begynder heldigvis at ske noget igen," fortæller Mads og fortsætter:
"Det er selvfølgelig lidt forskelligt, hvor travlt vi har i forhold til de arrangementer, der er, men der sker noget."
Her er der næsten ingen begrænsninger på, hvem der kan holde sin fest hos Mads så længe du er fyldt 25 år, fortæller Mads:
"Vi har ikke nogen ungdomsfester i forsamlingshuset, men ellers kan vi huse størstedelen af arrangementer. Der er plads til ca. 100 gæster, så vi kan lidt af hvert."
Foto: Rakkeby Forsamlingshus // Mads Klitgaard
Et væld af erfaringer
Hvis man booker sin fest hos Mads og Rakkeby Forsamlingshus, så er man i trygge hænder og står med gode muligheder for at få den perfekte pakkeløsning til lige netop ens behov.
Mads sikrer nemlig stor kvalitet lige fra maden til facilitererne, da han har en finger med i det hele.
"Jeg er uddannet kok, så jeg står selv for det mad, vi leverer ud af huset, så hvis man lejer sig ind i forsamlingshuset, så kan man få en samlet pakke med mad inkluderet," forklarer Mads.
Og netop medbestemmelsen til kunderne er en unik mulighed, Rakkeby Forsamlingshus tilbyder.
"Her bestemmer kunderne også selv menuen og vi kan lave alt fra traditionel forsamlingshusmad til gourmetmiddage, så når man køber en fest eller et arrangement hos mig, så er det en pakkeløsning."
Det er dog ikke kun Mads erfaringer som kok, der giver Rakkeby Forsamlingshus den styrke og fleksibilitet, de har. Mads har nemlig igennem sine 62 leveår prøvet lidt af hvert.
"Jeg købte forsamlingshuset, fordi jeg har været selvstændig igennem min ungdom. Efter det var jeg skolelærer i mange år, men jeg kunne mærke, at jeg gerne ville vende tilbage til det andet igen."
Læs meget mere om Rakkeby Forsamlingshus på deres hjemmeside.
Foto: Rakkeby Forsamlingshus // Mads Klitgaard
Foto: Rakkeby Forsamlingshus // Mads Klitgaard