BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Billeddiagnostisk Afsnit, Regionshospital Nordjylland, Hjørring søger radiograf til fastansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Billeddiagnostisk Afsnit ledes af ledende overradiograf Christina Hounsgaard, samt ledende sekretær Lone Winther. Vi er en personalegruppe på 75 personer, hvoraf gruppen af radiografer/sygeplejersker udgør 45 personer.
På afsnittet laves der ca. 130.000 undersøgelser årligt på mange forskellige modaliteter. Vi laver et bredt spektrum af undersøgelser indenfor CT herunder CT-KAG, MR, ultralyd og konventionel røntgen.
Medarbejdere kan derfor forvente meget varierede arbejdsopgaver ligesom vagtdeltagelse vil blive aktuelt.
Afdelingen er uddannelsessted for bl.a. radiografstuderende, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger samt lægesekretærelever/sundheds administrativ koordinator.
Vi søger en kollega, der:
- Har autorisation som radiograf
- Er god til selvstændigt, at planlægge akutte patientforløb
- Kan lide skiftende arbejdstider (dagvagt, aftenvagt, nattevagt, weekendvagt)
- Er udadvendt og samarbejdsorienteret monofagligt og tværfagligt
- Er motiveret, fleksibel og nytænkende
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
- Er fagligt engageret, ansvarsbevidst og udviklingsorienteret
- Kan lide et uforudsigeligt og omskiftende arbejdsmiljø
- Har flair for apparatur og IT
Vi kan tilbyde dig:
- Et alsidigt job hvor ikke to dage er ens
- Mulighed for at udvikle egen faglighed
- Gode og engagerede kolleger
- Et afsnit med et fladt hierarki og med højt til loftet
- Et afsnit, hvor der er et godt samarbejde mellem radiografer/sygeplejersker, radiologer og sekretærer.
- Skiftende arbejdstider, da aftenvagter, aften/nattevagter samt weekend vagter vil være en del af arbejdsopgaven
Vil du være med til:
- at udføre billeddiagnostik af høj kvalitet
- at udvikle din faglighed
- at give patienterne en individuel behandling
- at holde fokus på det positive arbejdsmiljø
- at have travlt og løse komplekse opgaver sammen
- at styrke det sociale i afdelingen
Trives du i en hverdag der er fyldt med gode grin, gode kolleger, høj faglighed og et højt tempo så send din ansøgning via rn.emply.net senest fredag den 1 . september 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 14.september 2023.
Ved spørgsmål om jobbet kontakt ledende overradiograf Christina Hounsgaard på mail csh@rn.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a336ba4e-631d-4c3a-8aa0-57031b3236ad
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885714