Vil du være med til at forme det nye regionale tilbud til unge med angst og depression?
Er du passioneret omkring unges mentale trivsel? Vil du have en nøglerolle i udrulningen af et helt nyt, vigtigt regionalt behandlingstilbud? Så er du måske en af vores nye kolleger.
Vi søger psykologer – både nyuddannede og psykologer med praksisuddannelse, til det nye regionale tilbud for 18-24-årige med let til moderat angst eller depression.
Om tilbuddet
Som led i 10-årsplanen for Psykiatrien etablerer Region Nordjylland et nyt lovpligtigt behandlingstilbud til unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression.
Tilbuddet bliver organisatorisk forankret på Regionshospital Nordjylland i Hjørring under Børne- og Ungeafdelingen som en selvstændig klinik med tæt fagligt samarbejde med afdelingen i Aalborg.
På sigt etableres også en satellitfunktion i Frederikshavn, og der må derfor forventes arbejdsdage begge steder.
Dine primære arbejdsopgaver
- Gennemføre visitationer, visitationssamtaler og diagnostisk afklaring
- Varetage strukturerede, evidensbaserede behandlingsforløb (individuelt og i grupper) for unge med let til moderat angst og depression. Behandlingen kan være virtuel
- Samarbejde med relevante aktører (f.eks. uddannelsesinstitutioner, kommuner og psykiatri)
- Deltage aktivt i den løbende faglige udvikling og kvalitetssikring af det nye tilbud
Vi søger to psykologprofiler
Psykologer med praksisuddannelse
- Du er autoriseret psykolog og har gennemført praksisuddannelsen
- Du har erfaring i behandlingsarbejde, både gruppebaseret og individuelt
- Du har solid klinisk erfaring med målgruppen (18-24-årige) samt behandling af angst og depression
- Du har lyst til at påtage dig et fagligt medansvar, indgå i supervision af nyuddannede kolleger og bidrage til metodeudvikling
Nyuddannede psykologer
- Du er uddannet cand.psych. og ønsker at opbygge din kliniske erfaring med henblik på praksisuddannelse
- Du har en stærk teoretisk ballast inden for de relevante terapeutiske metoder (f.eks. KAT eller metakognitiv terapi)
- Du er nysgerrig, læringsparat og trives i et struktureret rammeværk under tæt supervision
Hvad vi tilbyder
- En unik chance for at være med til at opbygge et regionalt tilbud fra bunden
- Et meningsfuldt arbejde med en vigtig samfundsmæssig opgave
- Et stærkt fagligt og tværfagligt arbejdsmiljø med vægt på trivsel og kollegial sparring
- En indføring i den transdiagnostiske behandlingsmetode Unified Protocol
- Psykologer uden praksisuddannelse: Et struktureret praksisuddannelsesforløb med fast, skemalagt supervision forestået af kliniske psykologer
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med Dansk Psykologforening. Stillingerne er på 37 timer om ugen med start den 01.10. 2026. Der er en enkel stilling, der vil være tidsbegrænset på et år.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk psykolog Tine Wulff Staal uge 28 tlf. 97641013, cheflæge Elke Longin uge 29, 30, 31 tlf. 97642812 og chefsygeplejerske Louise Søndergaard Jensen i uge 32 på mail lsj@rn.dk eller tlf. 22271959.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler man. den 24.08.26 og tirs. 25.08.26.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6091f8f7-7240-4282-a2e6-bc5e0cb18424