BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du understøtte større koncernfælles projekter og samtidig have ansvaret for egne delleverancer? Vil du være med til at udvikle vores styrelse og indgå i et team, som har et længere strategisk sigte?
Om os
Forsvarets Regnskabsstyrelse består af ca. 240 medarbejdere og har en række koncernfælles driftsopgaver. Vi udvider løbende vores forretningsområde med nye opgaver og projekter, hvorfor vi søger en projektleder til at indgå i et mindre team, der arbejder tæt sammen med de øvrige styrelser og Forsvarsministeriets Department omkring strategiske projekter. Du har en unik mulighed for at blive en del af denne gruppe og sammen med resten af afdelingen og styrelsen at skabe et bedre udgangspunkt for understøttelsen af Forsvarets ca. 20.000 ansatte.
I Forsvarets Regnskabsstyrelse får du dermed mulighed for at bruge og udvikle dine evner og kompetencer, og du vil blive understøttet i dine opgaver indtil det nødvendige kendskab til opgaver og organisation er opbygget.
Om stillingen
Kontrolmiljø og forretningsudviklingsafdelingen er en nyere afdeling, hvor bl.a. forretningsudviklingssektionen hører hjemme. I sektionen har vi flere forskellige faglige kompetencer, og det team, du vil blive en del af vil, udover projektledelse og projektdeltagelse i strategiske projekter, ligeledes skulle koordinere udviklingstiltag på tværs både internt i egen styrelse, men også på tværs af den samlede koncern. Vi har derfor en bred faglig erfaring og en god forståelse for vores interessenter, hvilket er med til at sikre, at vi anses som relevante samarbejdspartnere.
Vi tror på det hele menneske – og lægger stor vægt på, at du trives. Dette gør vi gennem en høj grad af fleksibilitet, tryghed og en ægte Work Life Balance hverdag.
Du vil, som en del af forretningsudviklingsteamet, få kollegaer tæt på forretningen og den strategiske ledelse – og dermed løbende få input, relevante for dit ekspertiseområde. Du vil opleve, at dine kompetencer løbende bliver udviklet – for vi tror på, at dette er den eneste måde, vi som enhed kan sikre en udvikling af den samlede Regnskabsstyrelse.
Om dig
Du enten har eller har interesse i at opbygge kompetencer, således du kan navigere i en kompleks organisation med mange interesser og skiftende dagsordener. Du er ansvarlig og er/kan blive ansvarlig for at styre projekter og koordineringsopgaver fra start til slut samt indgå i koncernprojekter. Du har erfaring med eller mod på at facilitere møder og drive work shops mv. Du er udadvendt og kan virke motiverende på andre samtidig med, at du udviser personligt engagement. Du er god til at opbygge gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter, og forstår at kommunikere på forskellige niveauer i en organisation
men har samtidig en struktureret tilgang til opgaverne..
Som person ser du løsninger, når du møder problemer eller udfordringer - og du trives i et fagligt højt miljø, hvor både kollegaer og din nærmeste ledelse løbende vil udfordre ind i de opgaver, der skal løses.
Det samlede forsvar er en stor organisation – og der er mange tandhjul, der driver motoren og de processer, der samlet set gør os effektivt og handlekraftige. Du bliver en vigtig del af denne motor, hvilket også kræver forståelse for – og indblik, hvordan både du og de processer, du bliver en del af, bedst muligt får succes og lykkes. Det vil derfor være en fordel, om du har erfaringer fra en stor organisation med i bagagen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Hvis du hører under organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forretningsudvikling, Johnny Vad på telefon + 45 5116 9389 eller mail frs-chkfu2@mil.dk .
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Agrin Safari nders Erik Filtenborg på telefon 7281 913378.
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2023.xxx.
Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, mv.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.
Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183255&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835932