BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Opslået: 27. maj 2024
Ansættelsesdato: hurtigst muligt
Arbejdssted: Nord Energi Net i Hjørring
Nord Energi Net A/S søger en projektleder for 60 kV Projektering og Vedligehold
Har du en el-teknisk baggrund som ingeniør, elinstallatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller lignende?
Er du samtidig vild med net-beregninger, teknisk dokumentation, indkøb, projektledelse og en travl hverdag? Så er det måske netop dig, vi mangler til at hjælpe os med at fremtidssikre en fortsat stabil elforsyning til vores forbrugere og el-producenter i Vendsyssel.
Om jobbet
Du bliver en del af vores dygtige og erfarne team i afdelingen 60 kV Projektering og Vedligehold, hvor du som projektleder vil arbejde med:
- Net-tilslutninger af VE-anlæg
- Reinvesteringer i elnettet
- Netberegninger
- Relæbeskyttelse
- Projektering af 60 kV stationer
Vi ser også gerne, at du deltager og repræsenterer Nord Energi Net i brancherelaterede erfa-grupper og netværk.
Om dig
- Du har en baggrund som ingeniør, elinstallatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller lignende
- Erfaring fra elforsyningsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb
- Du arbejder struktureret og er resultatorienteret og initiativrig
- Du har humor og et godt humør. Vi sætter stort pris på et godt arbejdsmiljø
- Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
Om Nord Energi
Hos Nord Energi Net er vi engagerede i den grønne omstilling og arbejder med åbenhed og respekt for at optimere vores elnet og forberede det på fremtidens udfordringer. Mange af vores medarbejdere har været ved os i mange år, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at blive og udvikle dig i teamet.
Vi har en flad ledelsesstruktur og en uformel omgangstone. Vi værner om hinanden og prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid/familieliv. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere kendetegnet ved stolthed, engagement samt lysten til udvikling og læring.
Vi tilbyder desuden en række medarbejdergoder, herunder:
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Medarbejderbredbånd
- Medarbejdermobil
- Kantineordning
Udviklingsmuligheder
Hos Nord Energi Net tror vi på kontinuerlig læring og udvikling. Du vil have mulighed for at deltage i relevante kurser og videreuddannelse, og vi støtter din karriereudvikling.
Spændende projekter og teknologier
Du vil få chancen for at arbejde med banebrydende teknologier og projekter, der gør en forskel for vores elnet og understøtter den grønne omstilling - fra VE-anlæg til avancerede netberegninger. Din rolle vil være central i vores innovative projekter.
Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.
Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som projektleder i 60 kV Projektering og Vedligehold.
Ansøgningsfrist er d. 28. juni 2024. Samtaler vil blive afholdt i uge 27.
Afdelingsleder:
Morten Jacobsen
D: 96320254
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på: https://nordenerginet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NORD ENERGI NET A/S, Ørstedsvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056459