Etablissement- og Terrænkommandoen står midt i en digital transformation, hvor data skal spille en langt større rolle i beslutningsgrundlag, planlægning og drift med henblik på at skabe øget hastighed og kampkraft. Etablissement- og Terrænkommandoen søger derfor en projektleder med erfaring i datadrevne indsatser og procesoptimering – en person, der kan tage initiativ, skabe struktur og sikre fremdrift i vores strategiske dataarbejde.
Om stillingen
Du bliver en nøglespiller i udviklingstiltag som skal sikre, at vores data håndteres struktureret og effektivt. Du vil stå i spidsen for at lede de udviklingsopgaver og projekter, der er i forbindelse med at gøre Etablissement- og Terrænkommandoen datadreven. I rollen vil du fungere som et centralt bindeled mellem Etablissement- og Terrænkommandoens fire divisioner, ledelsessektionen og økonomifunktionen. Du skal sikre sammenhæng og koordinering på tværs af enhederne og understøtte fælles fremdrift i de datadrevne indsatser. Eksempelvis optimering af dataflow i en proces, systemunderstøttelse af en proces, optimering af datakvalitet på et område.
I stillingen vil du:
- Lede og koordinere opgaver og projekter med fokus på dataindsamling, -strukturering og –anvendelse.
- Understøtte udviklingen af datadrevne arbejdsgange og beslutningsprocesser.
- Drive design af og implementering af effektive dataprocesser og systemunderstøttelse.
- Tæt samarbejde med både fagpersoner, ledelse og tekniske specialister.
- Fungere som bindeled mellem forretning og datafaglige miljøer.
- Bidrage til kulturændring og kompetenceopbygning i en datadrevet retning, således at data har en høj grad af troværdighed og således at data i højere grad benyttes som supplement til beslutningsstøtte.
Dit faste arbejdssted er i Hjørring med mulighed for aftale om hjemmearbejde i et vist omfang.
Om dig
Du er nysgerrig, initiativrig og trives i et miljø, hvor du skal bygge bro mellem forretning og data. Du har erfaring med projektledelse og procesarbejde – og har blik for både helheden og detaljen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med at arbejde i eller omkring datadrevne projekter og/eller digital transformation
- Har stærke kompetencer inden for projektledelse, procesdesign og forandringsledelse, hvor du kan lede forandringer gennem dialog med kommandoens afdelinger.
- Evner at samarbejde bredt og kommunikere klart med både tekniske og ikke-tekniske interessenter
- Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. inden for it, samfundsvidenskab, ingeniørfag, organisation og ledelse eller lignende
- Arbejder struktureret og målrettet – og formår at få ting til at ske
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har ansvaret for alle etablissementer og arealer under Forsvarsministeriets område og skaber dermed de etablissementsmæssige forudsætninger for Forsvarets enheder og myndigheder.
Digitaliseringssektionen er én af fem sektioner i Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen. Afdelingen er en del af Ejendomsstaben, som skal opstille rammerne for opgaveløsningen til resten af organisationen, yde støtte og rådgive.
Digitaliseringssektionen har ansvaret for administrationen af styrelsens IT systemer og dermed sikre, at vores processer og forretningsgange er systemunderstøttede og lever op til de behov, som forretningen har. Sektionen har ligeledes ansvaret for styrelsens Business Intelligence, IT serviceudvalg, IT Governance, Data Governance samt IT-undervisningskoordinering.
Digitaliseringssektionen har ansvaret for at drive den digitale omstilling inden for rammerne af vores digitaliseringsstrategi.
I vores sektion, er vi i alt 11 engagerede kollegaer, hvor vi lægger stor vægt på faglig sparring, samarbejde og et uformelt arbejdsmiljø. Vi har det godt sammen – både i arbejdstiden og uden for, hvor vi mødes til volley, fællestræning og andre sociale aktiviteter.
Ansættelsesvilkår:
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit daglige arbejdssted er Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Jerup Ejstrup på telefon 2141 7374
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 1. august 2025, og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du opfordres til at vedlægge dokumentation for relevant uddannelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og terrænkommandoen er en del af Forsvarskommandoen og støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1.600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
- Vi administrer over 6.000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003ad7a-061e-4db7-9729-2b406d21b1c3