Etablissement- og Terrænkommandoen lancerede i 2025 ”ETK Udviklingscenter” med det formål at styrke evnen til at gennemføre og lede udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Vi søger en projektleder og udviklingspartner til en fast stilling og en projektleder til en 1-årig kontrakt, der kan tage ansvar for konkrete udviklingsprojekter i regi af Udviklingscenteret.
Stillingerne er for dig, der trives med at omsætte strategisk retning til konkret handling og som både kan skabe overblik, struktur og fremdrift og samtidig sikre, at udviklingsinitiativer bliver gennemført og forankret i den daglige praksis.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har ansvaret for alle etablissementer og arealer under Forsvarsministeriets område og skaber dermed de fysiske rammer for Forsvarets myndigheder.
Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen understøtter denne opgave ved at sikre effektive, sammenhængende og moderne forretningsprocesser på tværs af organisationen. I Forretningsudviklingssektionen arbejder vi med at drive og koordinere udviklingsopgaver, sikre gennemførsel af strategiske projekter og understøtte implementeringen af nye løsninger.
Du bliver en del af et engageret og samarbejdsorienteret team med både civile og militære kollegaer, hvor vi har fokus på faglig sparring, trivsel og gode samarbejdsrelationer.
Dit faste arbejdssted er i Hjørring, med mulighed for aftale om hjemmearbejde i et vist omfang.
Om stillingen
Du bliver en del af Sektion for Strategisk Forretningsudvikling i Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen. Sektionen har til opgave at gennemføre udviklingsprojekter, der udvikler og styrker organisationens samlede opgaveløsning.
Projektleder og udviklingspartner (fast stilling)
Din hovedopgave bliver at lede og gennemføre udviklingsprojekter gennem Etablissement- og Terrænkommandoen Udviklingscenter i tæt samarbejde med ledere og fagfolk i hele Etablissement- og Terrænkommandoen.
Du vil være projektleder og sparringspartner for organisationens forskellige forretningsområder. Det vil sige, at du hjælper med at modne idéer, konkretisere behov og omsætte dem til veldefinerede projekter, der kan gennemføres effektivt og skabe værdi.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge, lede og koordinere udviklingsprojekter fra behovsafklaring til implementering,
- sikre fremdrift, rapportering og forankring i tæt samarbejde med ledere og kollegaer på tværs af ETK
- Fungere som udviklingspartner og rådgiver for afdelinger, der har behov for at udvikle deres praksis
- Understøtte forandringsprocesser og sikre, at nye løsninger bliver taget i brug og skaber effekt
- Bidrage til koordinering og samarbejde mellem sektioner, divisioner og fagområder i hele ETK
Din hovedopgave bliver at lede og gennemføre udviklingsprojekter gennem Etablissement- og Terrænkommandoen Udviklingscenter i tæt samarbejde med ledere og fagfolk i hele Etablissement- og Terrænkommandoen.
- Planlægge, lede, koordinere og implementere udviklingsprojekter
- Sikre fremdrift, rapportering og forankring i tæt samarbejde med ledere og kollegaer på tværs af Etablissement- og Terrænkommandoen
- Understøtte forandringsprocesser og sikre, at nye løsninger bliver taget i brug og skaber effekt
- Bidrage til koordinering og samarbejde mellem sektioner, divisioner og fagområder i hele Etablissement- og Terrænkommandoen
Du har en relevant akademisk uddannelse og er en erfaren projektleder, der trives med at skabe fremdrift, struktur og samarbejde i komplekse udviklingsopgaver. Du har erfaring fra den offentlige sektor, gerne fra en stor, politisk styret organisation, hvor mange interessenter og parallelle initiativer stiller krav til koordinering, helhedssyn og evnen til at skabe fælles retning.
Du har en stærk forståelse for organisatoriske sammenhænge og motiveres af at skabe overblik og sammenhæng i en stor og kompleks organisation. Du er vant til at navigere i krydsfeltet mellem forretning, ledelse og faglige miljøer, og du evner at holde fokus på praktisk gennemførelse af konkrete indsatser samtidig med, at du fastholder ledelsens overordnede mål og pejlemærker.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse og forandringsledelse i større, komplekse organisationer, gerne offentlige
- Kan modne, planlægge, styre og gennemføre projekter fra idé til implementering
- Har erfaring med tværgående projekter, hvor koordinering, afhængigheder og fælles beslutninger er afgørende for succes
- Arbejder struktureret og analytisk og evner at skabe overblik og retning i komplekse sammenhænge
- Kan fungere som sparringspartner og udviklingspartner for forretningsområder, der vil udvikle deres praksis
- Har forståelse for forandringsledelse og kan skabe følgeskab i processer med mange interessenter
- Kommunikerer klart og kan skabe tillid, ejerskab og engagement på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Sektion for Strategisk Forretningsudvikling Sofie Støvring Nielsen på telefon 2014 4423 eller chef for Proces- og forretningsudviklingsafdelingen Birger Ejerskov Sørensen på telefon 2555 6756.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie fra 18.07.2026 til og med 09.08.2026.
Ansøgningsfristen er den 19. august 2026 og samtaler forventes at blive afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/42a22dee-80d6-45b5-89ab-1b3592b020f5