Kan du se dig selv i en nyetableret Optimeringssektion, hvor vi sammen skaber en tværgående kultur for driftsstyring, procesoptimering og værdiskabende ledelsesunderstøttelse? Har du proceserfaring og gerne med baggrund i regnskab eller revision – og har du lyst til at bidrage med netop dine kompetencer i en udviklingsorienteret stab? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Optimeringssektionen er en ny stabsfunktion under vicedirektøren i Administrationscentret i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Sektionen bliver på sigt otte medarbejdere og har et tværgående ansvar for projektstyring, procesoptimering og stabsunderstøttelse. Administrationscentret rummer i alt ca. 170 medarbejdere og løser opgaver med høj volumen og regelstyring inden for blandt andet indkøbsbogføring, rejseadministration, løn og bogholderi.
Forsvarsministeriets koncern er i forandring og har ambitiøse målsætninger. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at optimere og digitalisere vores arbejdsgange. Vi har fokus på udvikling – både af opgaver, systemer og medarbejdere – og vi lægger stor vægt på trivsel, fagligt fællesskab og samarbejde.
Om stillingerne
Vi søger forskellige profiler til vores nye sektion. Du bliver en del af et team, der får stor indflydelse på, hvordan styring og udvikling understøttes på tværs af organisationen.
Dine konkrete opgaver vil afhænge af din baggrund og styrker, men kan blandt andet omfatte:
- At udvikle og implementere en tværgående og ensartet styringskultur i centret
- At drive procesudvikling og løbende optimering af centrets arbejdsopgaver – herunder med blik for digitalisering
- At understøtte opgaver inden for finansiel kontrol, regnskab og revision – fx koordinering af revisionsaktiviteter og styrkelse af kontrolmiljøet
- At udarbejde ledelsesinformation, analyser og styringsværktøjer, der understøtter effektive beslutninger
- Har en god procesmæssig indsigt og forståelse
- Har en solid baggrund og viden inden for regnskab eller økonomi
- Har evne og lyst til at formidle, forankre og samarbejde – på tværs af fagområder
Du har en baggrund inden for regnskab, økonomi eller revision, og du motiveres af at arbejde med udvikling, styring og optimering i en offentlig kontekst. Vi lægger vægt på dine faglige kompetencer og din evne til at bidrage aktivt til både opgaveløsning og kollegialt samarbejde.
Du har måske en relevant kontoruddannelse eller akademisk uddannelse inden for revision, økonomi eller projektledelse. Du kan også have opnået erfaring gennem praksis, fx med udvikling og implementering af nye arbejdsgange, økonomistyring eller regnskabsfagligt arbejde – gerne i en offentlig organisation.
Du kan formidle komplekse budskaber og skabe overblik gennem visuelle værktøjer. Du er god til at sikre sammenhæng, og kvalitet i styring og rapportering. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret, og er god til at samarbejde med et godt blik for både helhed og detalje.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte chef for Optimeringssektion Jørgen Højvang Jørgensen på telefon 72 81 07 25.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte, Personelkommandoen HR-konsulent Mie Jensen på telefon 32 66 53 94.
Ansøgningsfristen er den 22. september 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den 1. november 2025.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse Vest Lønrefusion, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7bc3ac46-b069-483c-8046-d9283bfdbd87