Pressemeddelelse fra Frisørlaug Nord

Profilbillede
dato

Frisørlaug Nords medlemmer glæder sig over, de igen må svinge værktøjet, og forkæle deres langhårede kunder.

Denne gang blev det til 3½ måneds nedlukning pga. coronarestriktioner.

Pressen lovede ca. hver 14. dag at NU må frisørerne snart åbne igen, men tiden gik, og først efter påske kunne frisørmestre og personalet låse dørene op igen.   

Alle kunder over 15 er pålagt det såkaldte corona-pas; enten i form af 14 dages gammel 2. færdiggjort vaccine, ny negativ coronatest max 72 timer gammel, eller at man har haft corona indenfor 14-180 dage.

Frisørerne er derfor blevet en slags kontrollører i døren og det er gået ganske fint. Selvfølgelig må der desværre afvises en del, og det frustrerer salonindehaverne, da den manglende omsætning gør ondt efter den lange nedlukning. Men i det store hele går det godt, og kunderne er gode til test mm.

Der kræves mundbind eller visir ved ankomst, men brugen af dette under behandlingen, varierer fra salon til salon. Ens for alle er dog, at rengøring, afspritning, udluftning, større afstand mm., er blevet en del af arbejdsdagen.

At være bagud med 3½ måneds kunder, kan ses på hårmængderne i skraldespanden. Store mængder hår klippes af og store forandringer sker.


Foto: Mette Brath / Frisørlaug Nord

Frisørlaug Nords medlemmer er meget glade for igen at kunne servicere de mange kunder i deres forretninger. På et år har der været lukket i mere end 5 måneder og det har ikke været sjovt for mestrene.

Nu håber vi på normale tilstande, og at vi sammen gør alt vi kan, for at undgå yderligere nedlukninger i fremtiden. 

"Tusinde tak skal der lyde til vores loyale og tålmodige kunder," udtaler pr-ansvarlig i bestyrelsen, Mette Brath, Frisørlaug Nord


Foto: Mette Brath / Coronarestriktioner hos Frisørlaug Nord

Kilde: Mette Brath / Frisørlaug Nord

Seneste på facebook