PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) søger psykolog til fast stilling 30 timer samt psykolog barselsvikar 37 timer ugentlig.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny psykolog kollega til vores PPR hold. Hvis du sætter børn og unges udvikling, læring og trivsel i centrum og ser mulighederne i et bredt tværprofessionelt samarbejde, så glæder vi os til at høre fra dig!


Stillingsindhold og profil
Opgaven i PPR omfatter konsultativ vejledning og rådgivning til netværket omkring børn og unge, understøttelse af brede børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder i skole og dagtilbud samt udredninger og revurderinger efter specialundervisningsbekendtgørelsen.

Opgaverne løses i et tæt samarbejde med forældre og i et tværprofessionelt samarbejde med medarbejdere og ledelse i dagtilbud og skole, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl. båret af gensidig respekt og fælles ansvar. I stillingen er der både opgaver på småbørnsområdet og skoleområdet.


Vi søger dig, der er kan se dig selv i vores medarbejder- og ledelsesgrundlag “Sammen om kerneopgaven” Sammen om Kerneopgaven

  • Relationsorienteret - Du formår at møde børn, forældre og samarbejdspartnere med nysgerrighed og en problemløsende tilgang. Du anser inddragelse af barnets /den unges og forældrenes perspektiv som en forudsætning for et arbejde af høj faglig kvalitet.
  • Uddannet psykolog - og gerne med viden og erfaring indenfor PPR. Du kan formidle psykologfaglig viden til andre faggrupper på praksisniveau, så det kan omsættes i konkrete forandringer. Du må gerne have interesse for krisestøttende opgaver på sigt.
  • Står godt på fødderne - Du formår at skabe og fastholde overblik samt selvstændig arbejdstilrettelæggelse i en hverdag med fart på. Men ved også hvor du har brug for hjælp og søger den.
  • Tværprofessionel - Du formår at indgå i det tværgående samarbejde med åbenhed, dialog, nærvær og videndeling  samt bidrager til sammenhængende indsatser.
  • Medskaber af PPR og det samlede Børne-, Fritid- og Undervisningsområde - Du vil bidrage til en medarbejdergruppe kendetegnet ved at være et professionelt læringsfællesskab med humor og fokus på, “sammen bliver vi bedre”.

Vi tilbyder:
  • Et afvekslende job i en unik tværgående funktion med ambitionen om at skabe udvikling, læring og trivsel for børn og unge i deres dagtilbud og skole i samarbejde med de professionelle i skolen og i dagtilbud.
  • En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og et fællesskab præget hjælpsomhed og en positiv tilgang. Vi arbejder kontinuerligt på at fastholde og styrke den psykologiske tryghed i afdelingen samt en sund arbejdskultur.
  • En arbejdsplads i udvikling med en stærk samarbejdskultur på tværs af områder.
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Mulighed for faglig udvikling.

Om os
PPR er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltning i Hjørring Kommune. PPR’s medarbejdere er decentralt placeret med kontor på Hjørring kommunens skoler i det pågældende lokalområde, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne løses. En gang ugentligt mødes PPR i tværteams og faggrupper og månedligt til fælles møder for den samlede afdeling, der også inkluderer SSP.
  • Der er ansat 30 medarbejdere ved PPR heraf 13 psykologer, 7 tale/hørekonsulenter, 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut, 3 SSP- medarbejdere, 4 medarbejdere i Fraværsteamet ”Godt du kom” samt 1 afdelingsleder.
  • PPR er organisatorisk opdelt i tre tværfaglige geografiske teams, der dækker den samlede betjening af Hjørring Kommunes kommunale samt fri- og privatskoler, specialklasser og dagtilbud. 


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer ugentlig samt et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med ansættelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Undervejs i ansøgningsprocessen er der mulighed for at vælge, om der søges den faste stilling eller barselsvikariatet.

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed, idet arbejdet foregår i skoler og daginstitutioner.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder for PPR og SSP Gitte Clausen på tlf. 4193 6045
  • Psykolog og TR Sara Broundal på tlf. 41936336

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer og børneattest.


Der henvises i øvrigt til:

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.


Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist torsdag den 31. august 2023.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 7. september 2023 fra kl. 14.30.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=901a46b5-3204-4caa-95e8-6ea2ab8ddd2b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet