BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du læge, og er du klar til at give dig i kast med et PhD studie? Har du en gennemført introduktionsstilling i pædiatri og lyst til at fordybe dig i neonatal hyperbilirubinæmi samtidig med at du får en forskeruddannelse, så er det måske dig, vi søger til et PhD studie omhandlende dette spændende emne.
Pr. 1. april 2024 er en 3-årig fuldtidsstilling ledig som PhD-studerende ved Afdeling for Børn og Unge Hjørring og Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland.
Projektet
PhD-projektet tager udgangspunkt i neonatal hyperbilirubinæmi både med fokus på opsporing, optimering af behandling og follow-up. Projekterne formes sammen med den PhD-studerende. Der forventes både at indgå litteratur gennemgang, et randomiseret klinisk projekt og registerbaseret forskning, så den PhD-studerende opnår indgående kendskab til flere forskellige forskningsmetoder.
Arbejdsopgaver
Som Ph.D-studerende ved Afdeling for Børn og Unge Regionshospital Nordjylland vil du under vejledning fra erfarne forskere skulle arbejde selvstændigt med protokolskrivning, indsamling og analyse af data, udarbejdelse af artikler til videnskabelige tidsskrifter samt indgå i samarbejdsrelationer med interne og eksterne parter. Du vil skulle udarbejde ansøgninger til eksterne fondsmidler ligesom du vil skulle indgå som en aktiv del i den medicinalfirma initierede forskning, der foregår i afdelingen. Ligeledes vil du skulle indgå i undervisning af de medicinstuderende inkl. vejledning af bachelor- og kandidat opgaver.
Hvad kan vi tilbyde?
● En attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
● Højt fagligt niveau
● Engagerede kollegaer
● Fleksibel arbejdsdag hvor du i høj grad selv kan sætte dit eget præg
Vi søger:
Vores kommende kollega er Cand. Med. med gennemført KBU og introduktionsstilling i pædiatri og har følgende kvalifikationer:
● Brænder for pædiatri og har erfaring med eller lyst til forskning
● Er positiv og udadvendt og kan trives i et aktivt, omskifteligt miljø
● Har gode sproglige kompetencer – herunder taler og skriver videnskabeligt engelsk på et højt niveau
Forskning ved Afdeling for Børn og unge Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Projektet udgår fra Afdeling for Børn og Unge Regionshospital Nordjylland Hjørring, der er en del af den samlede pædiatriske, regionale forskningsenhed, heraf vil der være mulighed for indimellem at have arbejdsplads i den pædiatriske forskningsenhed ved Aalborg Universitetshospital, hvor man kan sparre med andre PhD-studerende indenfor pædiatrien.
En anden unik mulighed ved at udføre forskning på Regionshospital Nordjylland, Hjørring er et meget tæt samarbejde med Center for Klinisk Forskning, RHN, så der er flere forskellige forskningsmiljøer at indgå i.
Du kommer derfor til at indgå i forskningsgrupper bestående af forskere, PhD-studerende og andre med forskningserfaring og får derudover berøring med de naturligt tilhørende forsknings- og udviklingsmiljøer, der er relevante for projektets gennemførelse.
Om Center for Klinisk Forskning
CKF blev grundlagt i 2009. Centeret indgår i tæt samarbejde med Aalborg Universitet og har siden sin begyndelse tjent det vigtige formål at udvikle og styrke den sundhedsvidenskabelige forskning og udvikling i Region Nordjylland.
Ved CKF samler vi forskningsmæssige kompetencer fra en bred vifte af forskellige specialer og faglige baggrunde, herunder sygeplejersker, læger, molekylærbiologer samt andet videnskabeligt, sundhedsfagligt og administrativt personale. Endvidere er der knyttet flere PhD-studerende til centeret. Aktiviteterne har været stigende gennem flere år og centret har udviklet sig til en arbejdsplads for omkring 30 engagerede medarbejdere med forskning, udvikling og uddannelse som omdrejningspunkt.
Det er en forudsætning for stillingen at kandidaten bliver indskrevet som PhD studerende ved ”the Doctoral School of the Faculty of Medicine, Aalborg Universitet,” samt opfylder kravene hertil.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013784