Personaleleder med blik for kundepleje og strategisk forretningsudvikling til Statens Administration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte retningen for Statens Administrations strategiske udvikling og arbejde med at skabe stærke samarbejdsrelationer med vores kunder?

Statens Administration søger en teamleder til kontoret Kunder og strategi. Du vil få til opgave at fortsætte opbygningen af Kundepartnerteamet, understøtte og udvikle den strategiske og taktiske kontakt med vores kunder, og samtidig bliver du ansvarlig for at bidrage til den videre udvikling af Statens Administration gennem arbejdet med strategi, analyser og projekter.

Du er energisk, skarp og ser dig selv gå forrest på Statens Administrations ambitiøse dagsorden: SAMmentænkte løsninger, hvor vi sætter standarden for sikker og effektiv drift i den offentlige sektor, samt skaber muligheder for at løse flere opgaver for vores kunder.

Du er samtidig en erfaren generalist og har erfaring fra den statslige sektor. Du brænder for udviklingsdagsordenen og sætter en ære i at skabe og fastholde gode kunderelationer.

Om stillingen Du vil som vores nye teamleder blive personaleleder med ansvar for 16 dygtige medarbejdere fordelt på to teams. Du vil fungere som ’spillende træner’ med reference til kontorchefen for Kunder og strategi. Derudover indgår du i en engageret ledelsesgruppe på tværs af Statens Administration.

Den taktiske og strategiske kundekontakt er forankret i Kundepartnerteamet med relation til Statens Administrations direktør og øvrige strategiske ledelse. Teamet fungerer som bindeled mellem kunderne og Statens Administration. Her vil din opgave bestå i både faglig ledelse og personaleledelse.

Udviklingsarbejdet er forankret i teamet Strategi, analyse og projekter, hvor du vil fungere som personaleleder og på udvalgte opgaver ligeledes varetage den faglige ledelse. Øvrige opgaver i teamet sker med faglig reference til kontorchefen.

Dit vigtigste fokus er, udover at sikre dine medarbejderes motivation, sammen med kontorchefen i Kunder og strategi at sætte den strategiske retning for opbygning og udvikling af begge teams med henblik på at bidrage til en høj kundetilfredshed og værdiskabelse ved Statens Administrations kunder.

Om dig

  • Lyst til at bedrive god personaleledelse
  • Stærk på relationer og interessenthåndtering
  • Helhedsorienteret med strategisk udsyn
  • Udviklings- og løsningsorienteret
  • Struktureret og besidder evnen til at eksekvere
  • Stærke kommunikative evner i skrift og tale
  • Indsigt i og erfaring fra den statslige sektor
Om os Statens Administration er en styrelse i Finansministeriet. I Statens Administration sætter vi standarden, skaber værdi og formidler viden i SAMmentænkte løsninger og bidrager til en effektiv administration i den offentlige sektor.

I kontoret Kunder og strategi har vi til opgave at bidrage til den strategiske udvikling af Statens Administration og understøtte de gode kunderelationer. Kontoret består af to teams.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales.

Arbejdsstedet er Arsenalvej 33, 9800 Hjørring.

Lyder det interessant? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kunder og strategi, Lydia Lindskov Beck på tlf. 2280 9983.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 25. januar 2024.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Stillingen forventes besat senest pr. 1. marts 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens Administration Hjørring, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971496

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook