Pedel med fokus på grønne områder søges til EUC Nord - Bliv en del af et sjovt og varieret team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du under åben himmel, og har du hænderne skruet rigtigt på? Er du selvkørende og sætter du en ære i at levere høj service og effektive løsninger? Kan du svare bekræftende på dette, er det måske dig der skal være EUC Nords nye Pedel med fokus på vores grønne områder.

På EUC Nord udbyder vi ungdoms- og voksenuddannelser fra 7 forskellige lokationer i hhv. Hjørring og Frederikshavn. Til disse lokationer søger vi en dedikeret kollega med stor interesse for vedligehold af vores grønne arealer.

Du vil blive en del af Service- og Bygningsafdelingen, hvor vi i dag er 12 medarbejdere. Vores omgangsform er præget af en uformel og humoristisk tone og med frihed til at tænke ud af boksen. Dit primære tjenestested vil være M. P. Koefoeds vej i Hjørring, men du skal være indstillet på at løse opgaver på alle vores lokationer.

Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af et team, hvor hverdagen er sjov, varieret og travl
  • At du kommer til at sætte dit præg på vores grønne arealer
  • Fastansættelse på 37 timer om ugen med betalt frokostpause
  • Løn og pensionsordning efter gældende overenskomst på området
  • En arbejdsdag med lys, luft og en masse motion

Vi forventer at du:

  • Stortrives med at arbejde udendørs. Hele året og i al slags vejr
  • Trives med en varieret hverdag med hovedvægt på pleje af de grønne arealer
  • Har både lyst og evner til at håndtere forefaldende arbejde af meget varierende karakter
  • Er i stand til at formulere dig klart på skrift og i tale og er fortrolig med at anvende Office pakken
  • Har kørekort til min. Kategori B, personbil 
  • Har hånd- og rygsprøjtecertifikat, eller har mod på at tage dette
  • Har stort trailerkort, eller har mod på at tage dette

Lyder dette job som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV via nedenstående link. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 15.september 2024.

Samtaler afholdes i uge 38/39 og stillingen ønskes besat snarest herefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service- og Bygningschef, Brian Møller Jakobsen på E-mail Brmj@eucnord.dk eller på mobil 72 24 60 40.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102396

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet