BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en person der kan håndtere sagsbehandling inden for pas- og visumproduktionen på en struktureret og målrettet måde. Vil du være en del af vores teamwork? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Om os
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne, hvor vi udfører administrative opgaver for hele koncernen. Vi er organiseret i fire afdelinger med mere end 250 medarbejdere. Der er en bred sammensætningen af medarbejdere, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Der bliver lagt stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.
Du kommer til at indgå i en sektion med 10 kollegaer, der bl.a. løser opgaver vedr. administration til støtte for Hjemmeværnets frivillige, bruger- og rettighedsstyring for MITID, militær sikkerhed, intern logistik, uddannelse og træning af regnskabsmedarbejdere og kasserere til udsendelse samt arbejdsmiljøområdet.
Vi har således en bred vifte af kompetencer, hvor kollegaer er specialiserede og engagerede og vi arbejder således til stadighed for at kvaliteten af produkterne lever op til kundernes behov og forventninger.
Du har betalt frokostpause, kantine, frugtordning, fleksibel arbejdstid samt mulighed for motion i arbejdstiden.
Om stillingen
Pas- og visumelementet som du bliver en del af administrerer soldaterpas, tjenestepas, diplomatpas samt eventuelle viseringer for forsvarskoncernen.
Administrationen består af rådgivning, bestilling af pas, visumansøgning i samarbejde med kunder og udenrigsministeriets pas-og visum kontor, visering i samarbejde med ambassader, transport i samarbejde med kurerer og forsvarets distribution, kontrol af depotbeholdninger samt kassation af pas.
Du vil modtage en grundig oplæring i de mange facetter af opgaveløsningen og vi tilbyder faglige udfordringer og et kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for kompetenceudvikling.
Dine primære opgaver vil indledningsvis være administration af diplomatpas samt viseringer i samarbejde med kunderne, ambassaderne m.v.
Det må forventes, at du på et tidspunkt kan støtte andre områder i sektionen alt efter dine interesser og behov.
Om dig
Du er kontoruddannet eller du er militæransat som seniorsergent. Du har en bred erfaring med administration og solide færdigheder i SAP (eller andet ERP-system), Microsoft Office og Workzone (KESDH)
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har forudgående kendskab til Forsvaret
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, og at du kan bevare roen i perioder med tidsfrister samt have flere bolde i luften ad gangen.
Du besidder en høj faglighed og tilgår problemstillinger struktureret, og er i stand til at arbejde selvstændigt med egne opgaver samt samarbejde med kollegaer og kunder.
Vi forventer, at du har et stort engagement, og at du har gode kommunikationsevner i både skriftlig og mundtlig formidling, herunder anvendelse af engelsk.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller den til enhver tid gældende relevant overenskomst.
Stillingen er ligeledes opslået som militær.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Claus S. Pedersen på telefon 7281 0736.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.
Ansøgningsfristen er 6. marts 2024. Stillingen er til besættelse snarest muligt, så send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest.
Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994763