Brænder du for at være en aktiv del af børns hverdag, og møder du børn med smil, nærvær og masser af leg og energi?
Så er det måske dig, vi søger til vores børnehave.
Vi søger en pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling på 35 timer ugentligt fra den
1. august til den 31. december 2026, med mulighed for forlængelse.
Om stillingen
Som pædagogmedhjælper hos os bliver du en del af et engageret personale, der hver dag arbejder for at skabe trygge, udviklende og inspirerende rammer for børnene. Vi lægger stor vægt på fællesskaber, leg, nærvær og gode relationer.
Vi søger en kollega, der:
- Har en legende tilgang til børn og kan deltage aktivt i børnenes lege og fantasiverdener.
- Er initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Møder børn, forældre og kollegaer med et smil og en positiv indstilling.
- Er nærværende og god til at skabe trygge relationer.
- Kan tage ansvar og bidrage aktivt til hverdagens mange opgaver.
- Har lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab.
- Er omstillingsparat i en hverdag som til tider er foranderlig.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med glade børn og engagerede kollegaer.
- En hverdag fyldt med leg, læring og udvikling.
- Et hus, hvor vi møder både børn og voksne med ligeværd og tillid.
- Mulighed for at sætte dine egne kompetencer i spil.
- Et hus, hvor samarbejde, humor og fællesskab vægtes højt.
- Mulighed for forlængelse af ansættelsen efter den 31. december 2026.
Erfaring fra dagtilbudsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med børn og bidrage positivt til deres hverdag.
Ansøgning
Dine mødetider vil være indenfor børnehavens åbningstider fra 6.30-16.30, fredag dog til kl. 16.00. Der vil være et enkelt aftenmøde om måneden, som det forventes, at du deltager i.
Løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale efter aftale mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Holm på 54582802 eller på mail kh@hpr.dk
Ansøgningen mærkes ”Pædagogmedhjælper” og sendes direkte til afdelingsleder Karina Holm på kh@hpr.dk senest onsdag den 17. juni. Samtalerne afholdes onsdag den 24. juni 2026 i på H. F. Bjørns Vej 19, 9800 Hjørring i Børnehusets lokaler. Har du ikke hørt fra os inden da, er stillingen besat til anden side.
Der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest i forbindelse med evt. ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
Børnehuset HPR
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HJØRRING PRIVATE REALSKOLE, Vendiavej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d2175b84-8778-4e4b-b72e-cbdb653e3030