BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at se muligheder fremfor begrænsninger? Kan du møde mennesker, hvor de er? Og brænder du for at bidrage positivt til arbejdsfællesskaber? Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet af fantastiske kollegaer ved Botilbuddet Buen, Hjørring Kommune.
Botilbuddet Buen søger en pædagog pr. 1. juni 2024. Stillingen er på 30-37 timer/uge (aftales nærmere ved ansættelsen).
Din hverdag hos Buen
Botilbud Buen er et botilbud for 5 borgere med senhjerneskade og/eller fysiske funktionsnedsættelser.
Dine arbejdsopgaver vil foregå i borgerens eget hjem, hvor vi giver støtte og hjælper med udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk og struktur i hverdagen (servicelovens § 85). Derfor skal du kunne agere som en positiv rollemodel, der tør at tænke og handle i nuet.
Du skal hjælpe borgerne med at styrke deres funktionsmuligheder eller kompensere for nedsat funktionsevne. Det betyder blandt andet, at du skal kunne løse praktiske opgaver, forflytte borgerne samt yde personlig pleje. Dette gøres gennem anerkendelse, struktur og en neuropædagogisk tilgang. Du skal med andre ord bidrage til, at den enkelte borger kan skabe en tilværelse på egne præmisser.
Borgerne har et meget aktivt hverdags- og fritidsliv, som vi støtter op om og deltager i. Flere har deres egen bil/bus, når de skal ud af huset, hvorfor det er et krav, at du har kørekort.
Du vil få nye kollegaer, der med forskellig erfarings- og uddannelsesbaggrund er klar til at hjælpe dig godt i gang og give dig faglig sparring. Udover dine nye kollegaer vil du få en lang række samarbejdspartnere: pårørende/netværk, myndighed, fys, UCN, konsulenter etc.
Vi tilbyder dig
Botilbuddet Buen står overfor en række spændende forandringer. Den 1. september flytter alle beboere og medarbejdere fra Buen til det helt nye botilbud Trianglen, som aktuelt er under opførelse på Nordbovej i Hjørring. Du vil derfor få muligheden for at være med til at skabe rammerne og sætte dit præg på etableringen af Trianglen. Derudover vil du få høj grad af indflydelse på eget arbejde.
Vi giver hinanden plads og rum til at udvikle og lære, og du vil blive en vigtig brik i dette arbejde. Vi har stort fokus på (tvær)faglighed, og derfor afholder vi temadage og sørger for relevant efteruddannelse. Vi er rigtig gode til at bruge hinandens faglige kompetencer og løfter i fælles flok vores kerneopgave, som er:”fagligt og professionelt understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv.”
Vi er sikre på, at vores positive tilgang til arbejdet smitter af på dig, og omvendt håber vi, at du vil bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø og være en god sparringpartner for dine kollegaer.
Du vil kunne indgå dag-, aften- og weekendvagter.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Afdelingsleder Eivind Grepperud fortæller gerne mere om jobbet. Du er velkommen til at kontakte ham på tlf. 4193 6900.
Ansøgningsfristen er den 14. april 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ”Emply”.
Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014886