BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges til område Nordvest med ansættelse i Børnehuset Bjergenes vuggestue
Børnehuset Bjergene befinder sig i dagtilbudsområdet Nordvest.
Huset består af en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling i to adskilte huse.
Vi søger en fagligt velfunderet og engageret pædagog i en 35-timers stilling i vuggestueafdelingen.
Vi håber at finde en pædagog, som brænder for arbejdet med 0-3 årige børns udvikling, trivsel og læring.
Vi søger en pædagog, som:
- Har erfaring med arbejdet med børn i 0-3-årsalderen
- Har en pædagogisk faglig og nysgerrig tilgang til arbejdet med dynamiske læringsmiljøer, både ude og inde
- Har øje for vigtigheden af børns lege og deres deltagelse i børnefællesskaber, som forudsætning for læring og trivsel
- Har erfaring med at arbejde med inkluderende pædagogik i børnefællesskaber
- Evner at arbejde struktureret med pædagogisk målsætning, planlægning og dokumentation
- Kan indgå i et fagligt kollegialt fællesskab med leder og kollegaer, hvor vi spørger nysgerrigt ind til hinandens praksis
- Har kerneopgaven som rettesnor i det daglige samarbejde med børn, forældre og kollegaer
- Kender værdien af børns leg og er god til selv at indgå i lege og til at bidrage til legens opretholdelse i samarbejde med børnene
- Er bevidst om sit ansvar i et forpligtende arbejdsfællesskab, som vægter dialog, tillid og arbejdsglæde højt
- Er øvet bruger af it og kan benytte forskellige tekniske devices som arbejdsredskab, f.eks. IPad og PC
- Er tydelig, positiv og tillidsskabende i sin kommunikation og i relation til forældre, kolleger og leder
- Er fleksibel, robust og omstillingsparat
Som ansat i Børnehuset Bjergene, er du en del af medarbejderteamet i område Nordvest, her vægter vi arbejdet med kerneopgaven højt.
Vores børnehus i Bjergene bærer præg af et kollegialt samarbejde, der i høj grad er kendetegnende ved at vi alle tager ansvar for at sikre arbejdsglæden, et højt fagligt niveau og et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
Faglig kompetenceudvikling prioriteres, for at imødekomme og forstå den nyeste forskning og det samfund vi er en del af.
Vi vægter udeliv i al slags vejr og udforskning af lokalområde på ture til både skov og by, samt vores mange kulturinstitutioner. Læringsmiljøer findes overalt, vi hjælper børnene til at få øje på mulighederne.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Lone Bang på tlf. 41224741.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest / straffeattest.
Ansøgningsfrist den 22/1-24.
Du kan læse mere om Hjørring Kommune som arbejdsplads på Kommunen som arbejdsplads | Hjørring Kommune (hjoerring.dk)
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Skagensvej 133, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968477