Pædagog eller social- og sundhedsassistent til fleksibel støtte af borgere i BO-Selv

dato

Stillingerne er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse senest den 1. august 2026

Der er tale om en fast stilling og en tidsbegrænset stilling på 1 år.

BO-Selv er et tilbud til voksne mennesker der bor i egen bolig og er bevilliget støtte efter servicelovens § 85 og § 83 på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen kan foregå i borgers eget hjem, i det offentlige rum og evt. i kombination med skærmbesøg. Indsatsen er fleksibel og koordineret dag, aften, weekender og helligdage.

Som medarbejder i BO-Selv skal du arbejde med at understøtte borgernes udviklingsprocesser med udgangspunkt i recovery orienteret rehabiliteringsprincipper. Det sker i et aktivt samarbejde med borgerne ud fra deres bevillinger af ydelser fra Myndighed Social, samt tæt koordineret samarbejde med øvrige indsatser. Du vil blive en del af et lille team som vil forandre sig hen over tid i takt med tilgang af opgaver. Arbejdstiderne vil tilrettelægges efter borgernes behov og inden for de overenskomstmæssige rammer. De vil som udgangspunkt bestå af vagter dag, aften og for nuværende hver 4. weekend.

Vi arbejder med udgangspunkt i OLFA-modellen. Det betyder, at vi sætter tydelige kontekster for samarbejdet for at holde fokus på kerneopgaven i forståelse af organisationen, fællesskabet, ledelse og medarbejder og med særlig opmærksomhed på at styrke arbejdsfællesskabet. Derudover er områdets fælles faglige metoder recovery orienteret rehabilitering, den systemiske teori/metode, motiverende interviews, empowerment, neuropædagogik og traumebaseret tilgang.

Vi søger medarbejdere med følgende kompetencer:

  • Uddannelse som pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut og med erfaring og lyst til at arbejde med borgere inden for alle målgrupper
  • Teamplayer der spiller kolleger gode - men også god til at arbejde selvstændigt, fleksibel, systematisk, målrettet og reflekterende og har lyst til at arbejde alene i borgernes eget hjem
  • Evne til at møde borgerne i ”øjenhøjde” på en empatisk og professionel måde
  • Kan arbejde målrettet med udgangspunkt i faglig viden, kompetencer, erfaring og faglig nysgerrighed
  • Kan rumme de facetter som kan være konsekvensen af et ofte kaotisk liv og bevare roen og overblikket i kaos og kan ”gå med modstanden”, hvor det er relevant
  • Være nysgerrig på årsager bag en konfliktfyldt adfærd ved at fokusere på borgernes ressourcer og udfordringer
  • Har tålmodighed og er tydeligt verbal og nonverbal
  • Har blik for at anvende velfærdsteknologier, hvor det er relevant
  • Er stærk i dokumentation af indsatsen.
Vi tilbyder

  • Engagerende og kompetente kolleger, der arbejder sammen om kerneopgaven ud fra fælles vision, retning, mål og metoder
  • Du bliver en del af et nyopstartet team med stærk faglig fokus og tværfagligt samarbejde
  • Du medvirker i implementeringen af projektet ”Borgeren ved roret”
  • Du bliver en del af en organisation, hvor fokus er at støtte borgeren i at leve et så uafhængigt og indholdsrigt liv som muligt på egne præmisser
  • Målrettede faglige udviklingsprocesser i et område i bevægelse
  • Kollegial sparring og supervision med ekstern supervisor
  • Onboarding med kollegaer og mentorordning
  • En arbejdsplads, hvor alle bidrager til et positivt arbejdsfællesskab
  • Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og planlægning af opgaver.
Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anita Steensgaard Jensen på tlf. 4040 0942.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist 10. juni 2026.

Samtaler afholdes 18. juni 2026.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Støtteteam Åstrupvej, Åstrupvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e9fbc9b7-0bb0-42e2-b121-fdb3854f2883

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet