BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, Hjørring søger overlæge med tiltrædelse pr.1. januar 2024 eller efter aftale.
Vores forventninger til dig:
- Du er speciallæge i urologi og har interesse i at arbejde inden for den grundlæggende hovedfunktionsurologi med hovedvægt på udredning og behandling af benigne urologiske tilstande.
- Du har interesse i at arbejde med uddannelse af specialets hoveduddannelseslæger.
- Du arbejder patient-medinddragende.
- Patienter oplever et effektivt og sikkert patientforløb med dig som læge
- Du deltager aktivt i klinikkens udviklings- og kvalitetsarbejde
- Du deltager aktivt i uddannelsen af klinikkens uddannelsessøgende læger
- Du ser IT systemer som en hjælp i arbejdet og gør dit til at være på forkant med udviklingen
- Du har et godt humør, er loyal, engageret og fleksibel
- En enhed hvor forskning er et indsatsområde hvorfor der i stillingen kan indkobles tid til forskning såfremt ansøger interesseret.
- Mulighed for at arbejde i et afsnit, hvor udredning og behandling af benigne urologiske lidelser er højt prioriteret.
- Mulighed for at medvirke til udformningen af den fremtidige struktur i det urologiske speciale i Region Nord
- Deltagelse i relevante møder, kurser og kongresser, hvor du som speciallæge råder over egen kursuskonto
- Gode kolleger
Afdelingen har siden første kvartal af 2018 indgået i den urologiske hoveduddannelse og har 1½ hoveduddannelsesforløb pr. år., samt 2 introduktionsstillinger i delestilling med Aalborg sv.t 1 årsværk.
Urinvejskirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland blev etableret i 2007 i Frederikshavn. Siden starten har produktionen været stigende år for år. Med hovedvægten anlagt på ren elektiv produktion med begrænset vagtdækning I 2021 blev der udført 1200 operative indgreb og 12000 ambulante besøg. I sommeren 2022 blev afdeling flyttet fra Frederikshavn til Regionshospital Nordjyllands hovedmatrikel i Hjørring. Formålet hermed var at styrke det urologiske speciale i Region Nordjylland set og samtidig styrke Regionshospital Nordjyllands profil. Produktionen er fortsat primært elektivt anlagt men døgndækket urologisk vagt i Regionshospital Nordjylland er under planlægning.
Afdelingen råder over fem operationslejer pr. uge, samt et stort veludstyret ambulatorium. Den operative aktivitet er anlagt som dagkirurgi. Afdelingen råder imidlertid over sengepladser på sygehusets opvågningsafdeling, hvor operationspatienter kan overnatte såfremt kirurgien eller andre forhold nødvendiggør det.
Den kliniske aktivitet i afdelingen udgøres af følgende:
- Udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser
- Diagnostik og behandling af urolithiasis ved URS og RIRS
- Skrotalkirurgi og peniskirurgi
- Kræftpakkeudredning
- Udredning af prostatacancer. Varetagelse af endokrin behandlet prostatacancer samt kontrol af denne patientgruppe. Herunder behandling og kontrol af kastrationsresistent metastaserende prostatacancer
- Diagnostik af blærecancer. Behandling og kontrol af overfladiske blæretumores
- Diagnostik og behandling af testikelcancer
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929769