BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at blive en del af en kompetent sektion, hvor vi videndeler og hjælper hinanden, så vi sammen får løst opgaverne? Brænder du for at arbejde med økonomi og bogholderi, og forstår du vigtigheden af kvalitet i den løbende opgaveløsning? Så læs mere her.
Om os
Finanssektionen søger netop nu flere medarbejdere til forskellige opgaver inden for bogholderi og økonomi. Du kommer til at arbejde med afvekslende og spændende opgaver i en sektion, hvor omgangstonen er fri, fagligheden høj og hjælpsomheden stor.
Vi tilbyder et spændende job med varierende opgaver. Vores sektion består af 7 teams og 27 medarbejdere, og vi glæder os til at byde nye kollegaer velkommen.
Vi vil gerne sikre fleksibilitet og trivsel for vores medarbejdere, og derfor har vi flere spændende tiltag hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, såsom kollegamotion, hjemmearbejdsdag og sociale arrangementer.
Om stillingen
Arbejdsopgaverne er af forskellig regnskabsmæssig karakter inden for flere af Forsvarets områder:
• Bogføring, bl.a. af regnskaber for missioner og kantiner
• Regnskabsmæssige afstemninger
• Sikring af kvalitet på vores områder
Vi lover dig en interessant hverdag, hvor det til tider går stærkt, og hvor der kan være mange berøringsflader.
Du vil gennemgå et onboarding program, som vil sikre oplæring inden for dine arbejdsområder. Der vil samtidig være mulighed for sparring med kollegaer, sådan du har hjælp og støtte når der er brug for det. Vi ser vidensdeling og sparring som en naturlig del af vores hverdag, og vi vægter højt, at du bringer dine kompetencer i spil.
Vi ser faglige og personlige forskelligheder som en styrke og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med i vores sektion.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktisk erfaring inden for en regnskabs- eller bogholderifunktion.
Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer:
• Behersker Microsoft Office pakken
• Har god regnskabsforståelse
• Er kvalitetsbevidst og dedikeret
• Er løsningsorienteret og serviceminded af natur og trives godt med at arbejde i teams.
• Kendskab til SAP er ikke et krav, men en fordel
Du koordinerer og planlægger dine opgaver godt, og du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Din måde at kommunikere på er vigtig for os, og vi vægter en positiv og konstruktiv kommunikation med både kollegaer og samarbejdspartnere højt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter HK’s overenskomst med Staten og OAO, og du har mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef Majken Schouw Andersen, 72 81 07 59 eller teamleder Jeanette Grøntved, 72 81 07 51.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont, 3266 5188.
Send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer senest 10. marts 2024. Samtaler forventes afholdt løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Mere om FRS
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne. I Regnskabsstyrelsen er vi organiseret i fire afdelinger med i alt ca. 240 medarbejdere. Sammensætningen af medarbejderne er bred, og arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.
I Regnskabsstyrelsen er vores mål at give den bedste kundeoplevelse, og vi har en høj faglig stolthed inden for hele regnskabsområdet. Som organisation har vi en samarbejdskultur og en bred vifte af kompetencer, som vi hele tiden ønsker at optimere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992438