Nytårsløjer i gamle dage

Profilbillede
dato

Som barn var det specielt, at der måtte laves løjer et par gange om året. Vi var jo ikke vant til at gøre noget, vi ikke umiddelbart måtte, så det virkede underligt at alt var tilladt.

Vores far satte gummivognen ind i laden og “moogbooren” blev taget ind i kostalden, hvor der blev sat en kæde på døren, så ingen kunne komme ind.

Vi vidste også, at når det begyndte at blive mørkt, så kunne nabobørn løbe rundt i ly af mørket og lave løjer. Et år havde min mor kogt æblegrød til en æblekage, og dette skulle stå og afkøle, så hun havde sat gryden på bryggersbordet, hvorpå hun havde åbnet vinduet, så grøden hurtigere kunne afkøle. Denne gryde havde naboens børn åbenbart lirket ud af vinduet, og så havde de båret den om og stillet den på fliserne lige udenfor vores dør til malkerummet. Det bevirkede at vores far nær havde trådt lige op i gryden, da han ville gå ud på gårdspladsen i mørke, for at se om nogle var igang med løjer. Heldigvis skete der ikke noget.

Et år var vores mor gået om i hønsehuset for at fodre hønsene. Nogle børn havde åbenbart set dette og havde sat slåen for døren, så hun ikke kunne komme ud igen. Vi børn sad og så fjernsyn og anede ikke, vores mor ikke kunne komme ud af hønsehuset, men heldigvis begyndte vores far på et tidspunkt at undre sig over, hvor vores mor var henne. Eftersom hun ikke var inde hos os, måtte hun være omme i hønsehuset, så han fik åbnet døren og hun kunne komme ud igen.

Når vi var ude at “løbe” nytårsaften, var det sjovest at slutte sig til de store børn. Mange kom kørende med trillebører og mindre gummivogne fra nær og fjern.


Foto: Arkiv.dk // En gummivogn, som dem man typisk havde på gårdene dengang.

I vores by boede en familie, der ikke var glade for nytårsløjer, og det var altid der, alle søgte hen for at drille. Her brugte nogen flamingostykker at kradse på vinduerne med, og når så manden kom ud, så blev der skudt en masse kinesere af. Denne mand truede altid af børnene og kom med natpotten og smed ud efter de nærmeste, der hurtigt kunne løbe væk.

Senere flyttede et andet ægtepar til byen, og de var endnu sjovere at drille. Hertil blev alle trillebører og gummivogne kørt og stillet lige foran deres dør, så de knap kunne komme ud. Dette ægtepar sad altid i mørke i deres hus, så man skulle tro, de ikke var hjemme. Men på et tidspunkt gik døren op og manden kom ud med sin stok. Så kravlede han ind under en gummivogn, hvorfra han lå og fægtede rundt med stokken, i håb om at ramme nogle børn over benene, eller få fat i nogens ben med stokken.

Der blev altid drillet hos dette ægtepar i lang tid, for det var spændende.

 Et enkelt år husker jeg, at det pågældende ægtepar sad i mørket i stuehuset, og de havde bevidst ladet et vindue stå åbent til bryggers eller køkken. Her var der to piger, der turde kravle ind ad vinduet med det resultat, at konen derinde greb fat i dem og tvang dem til at blive i huset en rum tid.

Bagefter hed det sig, at konen skulle have kogt havregrød, som de to piger havde været tvunget til at spise. Måske var det en historie.

Nytårsdag vidste landmændene i Sdr. Harritslev godt, hvor de skulle hen og hente diverse vogne og trillebører. Det var da en fordel, trods alt.

Men sjovt var det, at der dengang på landet altid var ting, man kunne “rende” med.

Kilde: Birgitte Meyer