Nyt fra Hjørring i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hjørring – spiritusbilist anholdt

På Dronningensgade i Hjørring standsede politiet en bilist til kontrol tirsdag den 1. marts – ca. en time efter midnatstid. Betjentene traf her bilisten, der viste sig at være en 44-årig mand.

Grunder mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan en grad, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  • Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Terndrup – bilist fik 3. klip i kørekortet

En 53-årig mand blev mandag den 28. februar om aftenen sigtet for at overtræde hastighedsgrænsen, da han blev målt til at køre 109 km/t på Hadsundvej i Terndrup, hvor den maksimalt tilladte hastighed var 80 km/t.

Sigtelsen medførte et klip i kørekortet samt en bøde. Da dette klip var det tredje inden for en periode på tre år, blev der nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten. 

 

Nørresundby – bærbar stjålet ved indbrud i bolig

Mandag den 28. februar kl. 08:40-14:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en bolig på Garvergade i Nørresundby. Blandt de stjålne genstande var en HP bærbar PC.

Har du set mistænkelig færden på Garvergade i Nørresundby? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Fjerritslev – køkkenvindue knust ved indbrud i bolig

Mellem fredag den 25. februar kl. 07:15 og mandag den 28. februar kl. 17:10 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en bolig på Algade i Fjerritslev. Indbrudstyven knuste ruden til et vindue, hvorefter man gennemrodede huset for værdier. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande.

Har du set mistænkelig færden på Algade i Fjerritslev? Kontakt politiet på 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook