Lørdag 14. oktober starter Karmaklubben - et dansefestkoncept, jeg startede i København i 2008, sin nye i Hjørring med Vendelbohus som samarbejdspartner.
Af: Lone Rasmussen
Vi har to fester i kalenderen med fællesspisning: Lørdag 14. oktober og nytårskur lørdag 27. januar 2024.
Siden den spæde start med 17 mennesker i Boltens Gaard i Gothersgade er konceptet nu landsdækkende og åbner altså i Hjørring efter ønske fra flere stamgæster, nu bosiddende i området, som har ytret ønske om at få en lokalafdeling af Karmaklubben.
Find ud af, hvad der fik Lone til at starte Karmaklubben
Karmaklubben er for dig, som elsker at danse og ikke gider at vente til kl. 23.30 med at gå ud (Foto: Karmaklubben)
Mange tager hver måned til Aalborg eller Aarhus, hvor vi også har afdelinger (4 år i Aalborg og 13 år i Aarhus) - og med så stor lokal opbakning har vi besluttet os for at gøre det.
Karmaklubbens koncept går i al sin enkelthed ud på at skabe den slags stemning, vi alle kender fra en sjov bryllupsfest, rund fødselsdag eller fed firmafest, hvor alle danser og nyder et par drinks, fester og hygger sig.
Karmaklubben er et eksempel på, at man ikke skal være single for at gå ud og have det sjovt ... det kan man faktisk godt sammen med sin partner eller kollega, svigerinde eller sportskammerat.
I denne forbindelse kan man virkelig tale om vigtigheden af fællesskab, og det lidt pudsige ved, at mange ikke rigtig orker nattelivet, selvom det jo ellers burde være her, man kan lade op, få energi og have det sjovt, hvis man er glad for fest med fed musik og drinks.
Sjovt nok var der absolut ingen, der troede at man kunne lave dansefester, der starter kl. 20 for 15 år siden - men det kunne man altså godt, viste det sig.
Karmaklubbens succes viser, at danskere faktisk gerne vil gå i byen - også selvom de er "voksne" og har en kæreste i forvejen, og at lysten til fest og fællesskab er uafhængig af alder og civilstatus.