Ny musik udgivelse med FINN LUND ”Tanker & Puslespil”

Profilbillede
dato

To nye forårssange:

1) ”I mit inderste rum” er en helt ny sang på dansk. Oprindeligt er sangen indspillet af Dansdax, et finsk band, der indspillede sangen på svensk allerede i 2015. Nu har jeg valgt at synge sangen på dansk, fordi det er en frisk melodi med en god tekst.

2) ”Livet er et kæmpe puslespil” er en helt nyskrevet sang, som er komponeret specielt til mig, og jeg har været med til at inspirere til melodien, så den passer perfekt til min stemme. Stærkt samarbejde med erfaren komponist og tekstforfatter. Jan-Erik Knudsen er en talentfuld og erfaren sangskriver, som har lyttet til mine ønsker om en rolig melodi med et balanceret orkester. Connie Cecilia Jørgensen er den dygtige tekstforfatter, som har skabt den smukke tekst, som fortæller en livshistorie.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at få en snak om min nye udgivelse.

Lidt om Finn Lund, og lidt fakta:
Jeg er efterhånden en erfaren sanger, selvom jeg først startede få år inden jeg gik på efterløn. Gennem de seneste 12 år, har jeg udgivet mere end 80 sange, og jeg har konstant ligget på en eller anden hitliste. 43 af sangene har ligget på 1. pladsen i Danmark.

Internationalt har flere af sangene ligget på hitlisterne i Norge – Sverige – Tyskland – Holland. I dag ser jeg med glæde, at mine sange spilles i 39 lande verden rundt.

Radiostationer og lyttere i Danmark og udlandet har taget imod mig med åbne arme.

Jeg er målløs, og også meget stolt, over at mine udgivelser flyver ind-og til tops på hitlisterne.

Kilde: Finn Lund

Seneste på facebook