Ny butik med kunsthåndværk i Hjørring

Foto: Stock Photo. I galleriet kan man blandt andet finde en masse unik keramik.
Profilbillede
dato

I den nye galleributik ”Galleri Vendia” i Hjørring finder du et flot udvalg af lokale kunsthåndværkeres arbejde, som du kan købe med hjem, hvis du er på jagt efter noget unikt til boligen. 

Der er åbnet en ny spændende butik i Hjørring på Springvandspladsen, hvor du kan købe alt fra smykker, keramik og sengesæt. Den nye ejer af galleributikken hedder Anita Majbritt Andersen, og hun designer selv sengetøj i sit firma AndersenDesign – og er nu samtidig indehaver af ”Galleri Vendia.”

I butikken er der på nuværende tidspunkt tilknyttet 16 udstillere, som alle har deres ting stående gratis. Og fører det til salg, splittes overskuddet mellem Anita Majbritt Andersen og kunsthåndværkeren, skriver nordjyske.dk 

Det er planen, at der med tiden skal tilknyttes endnu flere lokale kunsthåndværkere til galleriet. Flere har selv fundet frem til butikken og er kommet ind via den vej, og andre har ejeren selv fundet – det eneste fællestræk er, at alle kunstnerne holder til i Vendsyssel.

Priserne på varerne varierer meget og går fra få kroner til flere tusinde kroner. Der er planer om at holde et aften-event en gang om måneden, hvor der skal hygges og handles, mens gæsterne nyder snacks og lidt at drikke. Den første er planlagt til 20. januar. 

Kilde: nordjyske.dk

Seneste på facebook