Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Flere personer anholdt for brandstiftelse
Nordjyllands Politi anholdt i går, 29. marts 2021, 5 personer, som blandt andet sigtes for brandstiftelse i Aalborg i november sidste år. Alle de anholdte er her til morgen fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg med krav om varetægtsfængsling. Læs mere her.
Er det dit værktøj?
I forbindelse med en anden politiforretning var Nordjyllands Politi forbi en adresse en Fjerritslev søndag d. 28. februar 2021. Og her fandt politiet noget forskelligt værktøj. Læs mere her.
Aflever din peberspray i Nordjyllands Politis ekspeditioner
Siden 1. januar 2019 har man lovligt kunnet købe en peberspray til selvforsvar i eget hjem. Men fra i dag, 1. februar 2021, rulles ordningen tilbage – og som borger kan man frem til den 31. marts 2021 aflevere sin peberspray hos Nordjyllands Politi. Læs mere her.
Indbrud i fritidshus
Mandag 29. marts blev et indbrud i et fritidshus på Strandvejen i Tornby v. Hirtshals anmeldt til Nordjyllands Politi. En ukendt gerningsperson havde brækket et vindue op med et ukendt redskab og rykket det indvendige hængsel ud. Derpå var der adgang til fritidshuset, hvori der da også var tydelige spor efter færden. Fra huset var der stjålet forskellige typer af møbler og andre effekter. Man var forsvundet ud af døren.
Tyveri fra varebil
Tirsdag nat, 30. marts 2021, er forøvet tyveri mod en varebil, der holdt parkeret på Nellikevej i Vodskov. Gerningspersonen var kommet ind via sidedøren, og fra køretøjet var der stjålet en vinkelsliber og en gulvhammer.
Spiritusbilist anholdt
Under kørende patrulje i Tårs i Hjørring kommune besluttede betjentene at bringe en bil til standsning. Kortvarigt var køretøjet forsvundet, men det lykkedes betjentene at finde frem til bilen, hvorpå en efterfølgende alkometertest viste, at bilisten – en yngre mand – var påvirket af alkohol væsentligt over den tilladte grænse.
Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og transporteret til sygehuset for at få taget en blodprøve.
Kælderrum opbrudt
Mellem søndag d. 28. og mandag d. 29. marts blev et kælderrum på Bakkevej i Nørresundby brudt op med et ukendt værktøj. I rummet var der spor af færden, da flere genstande var flyttet rundt på. Gerningspersonen stjal cykler, rødvin og sodavand fra rummet.
Bachs legat opløses – søg nu
Via Nordjyllands Politi har man i mange år kunnet søge midler via Bachs legat, hvis man er syg og bosat i Aalborg Kommune. Nu er det slut. Legatet opløses ved uddeling i 2021 og eventuelt 2022. I forbindelse med opløsningen vil hele kapitalen blive uddelt over maksimalt 3 år. Det giver bestyrelsen mulighed for at uddele mærkbare beløb til ansøgerne. Læs mere her.